Poul Skaaning: Knud den Store

POUL SKAANING: KNUD DEN STORE

Drømmen om Nordsøimperiet 1014-1066

248 sider, 249 kr.

Hovedland

UDKOMMER I DAG

I sin fædrelandssang ”I Danmark er jeg født” hentydede H.C. Andersen med linjerne ”Engang du herre var i hele Norden, bød over England” til en dansk konge, der var et stort navn i Englands historie - Knud den Store, som regerede 1014-1035.

Hans og hans dronning Emmas billede pryder da også forsiden på lektor Poul Skaanings nye bog, der udgør tredje del af en trilogi om Nordsøimperiet.

Imperiets historie er her hovedsagen, og kong Knud selv kommer derved til at spille en ind imellem meget tilbagetrukket rolle i fremstillingen.

Det hænger vel sammen med, at Knud den Store som person har sat sig ret beskedne spor i de overleverede kilder fra samtiden, og det gør også hans rolle i bogen mindre, end læseren umiddelbart ville forvente efter titel og forside.

Glimt i øjet

Skaaning, en erfaren nu tidligere historielærer ved Glamsbjerg Gymnasium, demonstrerer bogen igennem en solid viden om tidens krigshistorie og en imponerende indsigt i tidens fyrster og deres dynastiske forbindelser.

Hertil kommer, at han på basis af et dybtgående studium af kilderne, som man i hvert fald bør læse med fornøden skepsis, leverer en levende historiefortælling, ofte med et glimt i øjet.

Om manden, som vel skulle være hovedpersonen i bogens righoldige persongalleri, får man dog efterhånden mere end et indtryk. Han var i princippet modstander af plyndringer, men også opportunist nok til at bøje sig for kendsgerningerne. Han kunne godt vise grusomhed, men lod ikke undergivne udføre skurkestreger, så han bagefter ville være i taknemmelighedsgæld til dem.

Han viste sig også som en from mand, men om hensigten blot var at vinde kirkens støtte, er uklart.

Ikke nogen vismand

Skaaning opsummerer, at Knud i det daglige var en munter, gavmild og charmerende mand. Men historikeren gør den såkaldte Knytlingesagas ord til sine: »Han var ikke nogen overvældende klog mand - og ikke netop nogen vismand.«

Han præsterede dog altså at generobre England, som de første par år var ved at glide ham af hænde, men efter at magten i imperiet var hans, var det ikke militære bedrifter, der prægede hans regering. Dog findes der jo, som Skaaning skriver, anden form for storhed.

Når H.C. Andersen nævner Norden, hører det med i det fulde billede, at i Norge mistede Knud magten, og i Sverige fik han slet ikke indflydelse.

Bogen slutter med Slaget ved Hastings i 1066, der satte endeligt punktum for danske forhåbninger om fortsat herredømme i England. For en periode var det normannere - dog efterkommere af skandinaver - der sad på Englands trone. Et dansk imperium var det ude med.