Anmeldelse: Peter Henningsen (red.): København 1807

Peter Henningsen (red.):

KØBENHAVN 1807

Belejring og bombardement

362 sider, rigt ill., 349 kr.

Jyllands-Postens Forlag

Er udkommet


Fire af de større københavnske kulturinstitutioner - Stadsarkivet, Bymuseet, Statens Forsvarshistoriske Museum og Frederiksborg Slot - er gået sammen om at markere de blodige begivenheder i 1807, der førte til englændernes belejring og bombardement og ran af flåden. En noget nær overset begivenhed under Napoleonskrigene, der dog omfattede det første egentlige terrorbombardement mod civile mål.

Samarbejdet har resulteret i en smuk og lødig samling artikler, der i adskillige tilfælde bringer egentligt nyt til traditionens og myternes billede.

Stedvis ironisk distance

Redaktøren, dr. phil. Peter Henningsen, lægger selv ud med det største og meget instruktive bidrag om det politiske og militære forløb - hvor en stedvis ironisk distance dog nok kan distrahere nogle læsere.

Jacob Seerup påtager sig at bringe klarhed over de militære forhold under okkupationen af Sjælland, mens Søren Mentz skildrer den centrale skikkelse på dansk side, kronprins Frederik, og hans eksalterede reaktioner. Ulrich Langen har fundet en nødstedt engelsk familie. Lars Vangen Christensen har gravet i den vilde rygtedannelse i den belejrede by. Thomas Oldrup har nærlæst to af tidens aviser. Og Sune Christian Pedersen har givet en nuanceret og lødig analyse af kronprinsens ”grå kabinet”, hvor magthaverne sonderede holdninger og tanker - og udnyttede viden om overvågning i terroriseringsøjemed.

Mest omtale har Mia Lade Krogsgaard nok fået med sit jordnære arbejde med at finde frem til antallet af dræbte - på basis af en påvisning af, at historikerne mere eller mindre bevidst har bygget på en obsolet kilde fra så sent som 1845. Godt gravet!

Genopførelse i ædel ånd

Karsten Skjold Petersen giver en rystende beskrivelse af det upålidelige Marineregiment af hvervede tyskere, som udgjorde hovedparten af linjetropperne i den belejrede og bombede hovedstad.

Så er der mere guldalder over de frivillige korps og andre patrioter i Inger Wienes skildring af Latinerkvarteret i de mindeværdige dage. Peter Wessel Hansen demonstrerer sin fortrolighed med socialapparatets katastrofale situation, da indtægterne fra den florissante handel med et slag faldt bort.

Afslutningsvis skildrer Thomas Lyngby i et indfølt bidrag genopførelsen af de prunkløse huse i C.F. Hansens stil og ånd - ikke som et udtryk for materiel nød, men for det ædle og simple og rolige. Båndet til Guldalderen bindes med den smukke bog.



kultur@jp.dk