Anmeldelse: Orlando Figes: Hviskerne

Historie

ORLANDO FIGES:

HVISKERNE

Privatliv i Stalins Rusland

Oversat af Steen Sohn

863 sider, ill., 400 kr.

Forlaget Sohn

UDKOMMER I DAG

Hvis man kun vil læse én bog i år om den mishandling, som nationerne i det russiske imperium inklusive russerne blev udsat for i det 20. århundrede efter bolsjevikkernes erobring - så læs denne fremragende bog. Den er trods navnet skrevet af en af Englands bedste yngre historikere.

Den handler om, hvordan slægter og familier blev splittet ad, revet fra hinanden og spredt ud over det umådelige territorium, som det kommunistiske regime kontrollerede og holdt i et jerngreb. Den beretter om familiemedlemmers fortvivlede forsøg på at holde sammen, at skabe kontakt mellem ægtefæller eller mellem forældre og børn over tusinder af kilometer.

Læserne møder hjernevaskede, hadefulde og geskæftige fangevogtere, som hele livet igennem påstod, at de folk, som de mishandlede i lejrene, var skyldige og fortjente deres straf. Men man møder også mennesker - bl.a. lærerinder og lærere - der under stor personlig risiko undlod at bortvise børn af folkefjender og i stedet hjalp dem af egen lomme med skolepenge, mad og tøj.

Mange prøvelser

Bogen er bygget op omkring en række familier og disses skæbner.

Man følger familierne i de forskellige faser af bolsjevikkernes erobring og maltraktering af Rusland og befolkningen - fra magterobringen i 1917 og den påfølgende forfærdelige borgerkrig over den store katastrofe med ødelæggelsen af landbruget, bondekulturen og kirken i begyndelsen af 1930'erne og den store terror i anden halvdel af dette årti igennem de nye prøvelser, som tyskernes racekrig udsatte befolkningen for 1941-1945, og den sidste hårde tid under regimets fornyede terror efter sejren i krigen.

Familieskæbnerne fortælles på baggrund af beskrivelser af den almindelige politiske, ideologiske og økonomiske udvikling i Sovjetunionen. Det er alt sammen mesterligt gjort og baseret på den nyeste viden om forholdene.

Fra familiearkivet

Bogens store styrke er udnyttelsen af en lang række familiearkiver, private breve og dagbøger. Det betyder, at man kommer meget tæt på de talrige tragedier.

Man sidder tilbage med en undren over, hvordan det i det hele taget er muligt, at der findes normale mennesker på det territorium, hvor bolsjevikkerne huserede. Der var absolut ingen hjælp at få efter udstået straf - hverken erstatning, psykologisk rådgivning eller materiel hjælp. Man måtte selv fægte sig igennem.

Nogle af de bitreste historier drejer sig om de tilfælde, hvor det lykkedes en mor eller en far at blive forenet med et barn, som de ikke havde set i måske 15-20 år.

Undertiden havde fængsels- og lejrophold i den grad formørket sindene, at de arme mennesker ikke kunne genskabe kontakten. Et årelangt tavst samliv blev resultatet. Regimets ufattelige forbrydelser fortsatte på den måde, indtil døden udfriede ofrene fra deres lidelser.

Omstridt historiker

Forlaget Sohn fortjener anerkendelse for at have fået dette værk gjort tilgængeligt på dansk. Desværre er billedernes kvalitet under al kritik; nogle er så mørke, at man næsten intet kan se. Der er også en del fejl i oversættelsen, som i øvrigt betjener sig af et godt og letlæseligt sprog.

PS: Man undrer sig over, at en så fremragende og succesrig historiker som Orlando Figes er så hævngerrig, at han har grebet til aldeles forkastelige metoder for at tilsværte kolleger.

Det begyndte for mange år siden, da han truede en amerikansk historiker - Richard Pipes - med sagsanlæg, fordi Pipes gjorde opmærksom på, at Figes havde lånt hele afsnit inklusive vurderingerne fra et værk, som Pipes tidligere havde udgivet.

Senere skrev Figes anonyme, smædende kommentarer om kollegers værker, mens han ligeledes anonymt roste sine egne bøger. Da nogle kolleger fandt ud af, hvem den anonyme smædeskriver var, truede han igen med sagsanlæg. Han opgav dog klogelig og tilstod omsider.