Historiebog
Ole Høiris og Birte Poulsen (red.)
Antikkens verden
Videnskab, kunst, kultur, myter og religion
538 sider, 500 kr.
Sjette og sidste bind af værker om bl.a. Renæssancens, Oplysningens og Romantikkens verden.
Samlet pris for hele værket: 2.500 kr.
Aarhus Universitetsforlag
Med denne store, alsidige bog afsluttes en art moderne kulturhistorie.
»I dag er det europæiske fællesskab, der skal have fundet sig nogle fælles åndelige og historiske rødder, og her byder Antikken sig til med demokratiet, retorikken, romerretten, statsforvaltningen, filosofien og kristendommen,« skriver Aarhus Universitets rektor Laurits B. Holm-Nielsen i forordet.
Det ville være for groft at beskylde ham for hykleri, men hans ord modsiges af virkeligheden. I Aarhus har man f.eks. nedlagt Det teologiske Fakultet og hældt det i en skraldespand, der hedder Institut for kultur og samfund, på det fakultet, der bærer det antikke, men alligevel underlige navn Arts. Gennem mange år har man gjort sig de ihærdigste anstrengelser for at afbryde forbindelseslinjerne til den klassiske oldtid.
Den lille latinprøve er afskaffet, den klassisk-sproglige gren i gymnasiet har åndenød som en fisk på land, kristendomsundervisningen søges reduceret til religion eller livsanskuelse - hvad det så er, og de humanistiske fag er alvorligt svækket.
Politikerne har dikteret, og skole og universitet har rettet ind. Så universiteterne kan ikke sige sig fri for medskyld i ulykkerne.
Derfor er det lidt af en trøst, at et bind som det foreliggende kan skrives. Samtidig må man spørge hvem, der har brug for det - og de øvrige i serien? Egner værket sig til andet og mere end at pynte i kultiverede hjems reoler? Her havner det sandsynligvis, og slidt bliver det næppe, skønt dets store mængde af viden er organiseret, så den kan studeres af enhver, bare motivationen er til stede.
De artikler, som udgør bindet om Antikken, er langtfra ligegyldige, tværtimod:
De er skrevet af yderst kompetente humanister og værd at læse, spændende og oplysende, som de er.
Det vil være uretfærdigt at fremhæve nogen på andres bekostning, så når jeg her nævner et par stykker, som jeg har haft særlig glæde af, er det ikke for et underkende andre eller skabe animositet bidragyderne imellem.
Om ”Den antikke komedie - med særlig vægt på Aristofanes” skriver Ole Thomsen både indsigtsfuldt, lærd og pædagogisk. Han analyserer Antikkens mest berømte komediedigter, Aristofanes, komediens fader, men også andre, den romerske Plautus f.eks.
Thomsen betoner det lettere frivole og satirisk subversive i genren og trækker linjer op til både Molière og Holberg. Meget medrivende læsning.
Spændende og dybdeborende er også Anders Klostergaard Petersens afhandling: ”Køns og seksualitetsforståelse i den antikke middelhavskultur”, hvor han påviser, at seksualitet før noget andet var en manifestation af magt.
Kærlighed hører vi ikke meget om. Mandens rolle var den aktivt penetrerende og kvindens passivt at lade sig penetrere, hvor åbninger er, hvorfor den ene part i et forhold mellem to mænd næsten uvægerligt blev regnet for kvindagtig. Han nuancerer også de steder hos Paulus, der bevidstløst og uhistorisk udpeges som udtryk for seksuel bornerthed. Meget oplysende læsning.
God besked giver også Eva-Marie Becker om ”Paulus som brevskriver i den tidlige romerske kejsertid”.
Kender man stoffet i forvejen, føjes der ikke noget nyt, endsige overraskende til, men som oversigtsartikel er fremstillingen gedigen.
På de over 500 sider skrives der veloplagt om titlens emner: ”Videnskab, kunst, kultur, myter og religion”.
Skal det smuldrende »europæiske fællesskab have fundet sig nogle fælles åndelige og historiske rødder«, som rektor skriver, skal det minsandten gå stærkt - Grækenlands miserable tilstand taget i betragtning.
Det var dog her den ene halvdel af det hele begyndte.
Den anden udgik fra Palæstina, og her vansmægter de åndelige og historiske rødder som bekendt i svær grad.
Bogen er righoldigt og fint illustreret med pointerede billedtekster.
Har du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk



