Nicolas Werth: Kannibaløen 1933 -

NICOLAS WERTH:

KANNIBALØEN. 1933 -

Deporteret og overladt til egen skæbne i Sibirien

På dansk ved Karen Mohr Sokkelund

254 sider, 249 kr.

Gads Forlag

Det er en grufuld beretning om ideologisk vanvid og menneskelig fornedrelse, der fremlægges af den franske historiker Nicolas Werth i denne bog, der udkom på fransk i 2006, og som på russisk har den mere brutale titel ”Menneskeædernes ø”.

På denne ø i en flod i det kolde Sibirien blev i 1933 7.000 mennesker aflæsset, de fleste byboere. De forurenede ifølge de sovjetiske kommunister det sunde sovjetiske folkelegeme og skulle derfor udrenses. Efter principielt samme tankegang, hvorefter de tyske nazister udrensede og tilintetgjorde jøder og andre ”undermennesker”, herunder slaviske folkeslag. Kommunisterne var besatte af ”klasser”, nazisterne af ”racer”. Resultatet blev i begge tilfælde folkemord.

Stalins dygtige socialingeniører havde udkastet en storslået plan, hvorefter sovjetstaten gratis kunne udnytte dette snavsede menneskeaffald til at befolke de næsten mennesketomme og ugæstfrie egne af Sovjetunionen.

Der var faktisk kun nogle transportudgifter til at få fjernet affaldet én gang for alle, derpå skulle de udrensede selv sørge for at overleve - hvis de var i stand til det.

Da de manglede de mest elementære ting, overlevede nogle ved at æde andre, og i løbet af få måneder var 5.000 gået til grunde under ubeskrivelige forhold.

Eichmann og Eiche

Bortset fra denne mikrohistoriske beretning med rædselsfulde og udpenslede detaljer af følgerne af en ideologisk funderet beslutning, der degraderede civiliserede mennesker til rovdyr, indeholder bogen en knastør og faktuel kildebaseret redegørelse for kommunisternes fantasiplaner om, hvordan de kunne ”opbygge socialismen” og derved skabe et nyt samfund og ”et nyt menneske”.

Der er her mange fællestræk, som man genkender fra andre bureaukratier, hvor kontorløsninger presses ned over levende mennesker, men igen er parallellerne til nazisternes drøm om at skabe et nyt folk og et nyt menneske slående.

Ligesom nazisten Eichmann sad på sit kontor og regnede ud, hvor mange jøder der kunne mases ind i togtransporterne til gaskamrene, sådan sad kommunisten Eiche og regnede på, hvor mange russiske folkefjender han kunne få anbragt i ”kategori 1”, hvilket betød henrettelse - som regel ved nakkeskud.

Aldrig noget retsopgør

Desværre er der aldrig foretaget et retsopgør i Sovjetunionen eller i Rusland efter Sovjetunionens sammenbrud. Ingen af de kommunistiske forbrydere og deres mange medløbere er blevet stillet for retten eller på anden måde draget til ansvar. Her er der en skarp kontrast til opgøret med nazismen i Tyskland.

Den kritik af forholdene under Stalin, som Krustjov tog initiativet til, indskrænkede sig til omsorg for de ”ærlige” kommunister, der blev likvideret. De millioner af uskyldige mennesker, fortrinsvis bønder og andre jævne mennesker, som Krustjovs elskede regime aflivede, var der ingen medlidenhed med. De udgjorde de nødvendige ofre for socialismens opbygning.

Bogen er godt oversat fra fransk, nogle af de russisk-sovjetiske udtryk og begreber bliver dog undertiden gengivet forkert. Man savner også et kort over Sovjetunionen. Samuel Rachlin, hvis familie overleverede det sovjetiske helvede, har skrevet et godt og karsk forord.