Morten Bendix Andersen: Ungarnopstanden 1956

Morten Bendix Andersen: Ungarnopstanden 1956
I dansk erindringshistorisk perspektiv.
213 sider, 249 kr.
Schønberg

HISTORIE Ældre mennesker husker tydeligt det store mediehalløj omkring Ungarnshjælpen i 1956. Danmarks Radio tillod reklamer for at samle penge ind til flygtningene fra Ungarn, og det strømmede ind med millioner. Det var dansk tvs ilddåb.

Bogen beskriver den danske vinkel på Ungarnopstanden i 1956 og dens følger politisk og flygtningemæssigt. Der var stor dansk enighed om fordømmelsen af Sovjets indmarch og nedkæmpning af ungarernes frihedskamp i 1956. Både borgerlige og socialdemokrater fyldte KB-hallen med protestmøder.

De danske kommunister fik det svært, og det førte også to år senere til dannelsen af SF. Hårdest i sin dom over de hjemlige kommunister var avisen Information, hvori chefredaktør Børge Outze skrev sig helt ud i sit opgør med Aksel Larsen. »Hvad ved du, dit skvat? Du har hele dit liv igennem været røven af fjerde division. Og det bliver du ved med at være,« skrev Outze om Larsen.

Det er spændende i dag at læse, hvad danske aviser og politikere skrev om et af den kolde krigs store øjeblikke, og Morten Bendix Andersen har samlet et læseværdigt materiale, fint illustreret.

Myter og konstruktioner?

Svagheden ved bogen, der oprindelig er et universitetsspeciale, er dens akademiske fortolkning. Da national identitet forstås som konstrueret, bliver erindringshistorie et spørgsmål om, at nogen forsøger at skabe myter og følelser, som sagligt set forstås som ret vilkårlige.

Socialdemokraternes kritik af kommunisterne sker under overskriften »den nationale antikommunistiske inkvisition«, hvilket antyder, at Moskvatro DKPere blev uretmæssigt forfulgt. Gamle modstandsfolks protester mod Sovjets invasion fortolkes som »et stort behov for handling skabt af fælles mytisk frihedsforståelse«. Møderne i KB-hallen reducers til et »et politisk ritual knyttet til den kolde krig«. Det er lige ved, at læseren begynder at tvivle på, om der overhovedet fandt en opstand sted i Budapest, når nu alle danske reaktioner var iscenesat konstruktionsmageri. Bogen indeholder ellers en god og kortfattet gennemgang af opstandens forløb.

Det centrale spørgsmål fra en akademisk vinkel må være, om mediedækningen af Ungarnopstanden i 1956 var rigtig eller forkert ud fra den viden, som vi i dag besidder. Og kun hvis den var bevidst ukorrekt, giver det mening at lede efter motiver og interesser. Kaldte statsminister H.C. Hansen uberettiget Ungarns oprør »en frihedsbevægelse frem mod større selvstændighed og vendt i mod diktaturets vilkårlighed«? Forfatteren karakteriserer det som »hård koldkrigsretorik«, men er det usandt og mytemageri? Jeg kan kun beundre H.C. Hansens præcise ordvalg.