Michael Bregnsbo: Til venstre hånd

HISTORIEBOG

MICHAEL BREGNSBO:

TIL VENSTRE HÅND

Danske kongers elskerinder

344 sider, ill., 299 kr.

Gyldendal

Lektor Michael Bregnsbo, Syddansk Universitet, er modstander af at udgive sladder om nulevende medlemmer af kongehuset, og det har man jo også den billige del af ugepressen til at klare. Enkelte læsere af hans bog må altså henvises til den slags tidsskrifter.

To konger fra 1900-tallet er udelukkende omtalt, fordi de har udtalt sig om Frederik VII's borgerligt fødte, men dog ægteviede hustru, grevinde Danner (født Rasmussen). Christian IX erklærede, at hun var »en mær«, mens Frederik IX sagde: »Må man ikke indrømme, at grevinden var kongen en god kone?«

I sin bog om kongelige elskerinder - eller maitresser, som man efter fransk forbillede kaldte dem - øser Bregnsbo til gengæld af sin grundige forskning i Enevældens politiske og administrative kultur og interesserer sig undervejs for skiftende samfundstyper og politiske systemer fra Christian II's Dyveke til nævnte grevinde Danner.

Han redegør også for de nævnte og mange andre damers indflydelse af forskellige art.

Egentlig dødsstraf

Det forbløffende for eftertiden er, at der i de pågældende erotiske forbindelser faktisk var tale om klare brud på bestemmelser i Bibelen og andre steder om samliv før ægteskabet og - i det tilfælde hvor majestæten allerede var gift - simpelthen hor. Og for den slags var Enevældens love ubønhørlige, nemlig dødsstraf.

For kvinder på tronen stillede sagerne sig anderledes - her er den sindssyge Christian VII's dronning, Caroline Mathildes, affære med lægen Struensee det mest sigende eksempel. Hun blev bare landsforvist.

Man kan undre sig over, hvordan en konge kunne bryde lovene så groft, men Bregnsbo forklarer dette med, at ægteskab til venstre hånd blev set som et udtryk for kongens absolutte magtfuldkommenhed.

Hertil kom lovbestemmelserne om majestætsfornærmelse og fraværet af ytringsfrihed. Det sidste ændredes i nogen grad med Frederik VII, for da havde vi fået grundloven og dermed ytringsfrihed.

Bag forhænget

Om de mange andre maitresser - Christian IV's Kirsten Munk, Frederik IV's Anna Sophie Reventlow, Christian VII's Støvlet-Katrine og alle de andre - berettes livligt i den særdeles informative bog.

Forfatteren øser af kilder lige fra den underholdende, men sladderagtige Charlotte Dorothea Biehl til den unge diplomat - og senere rigskansler - Otto von Bismarck, der i ”Gedanken und Erinnerungen” gav en fin skildring af Frederik VII, som på Amalienborg fortalte ham løgnehistorier, mens gæsten bag et forhæng fik et glimt af skyggen af die Rasmussen.

Bogen rummer mange gode historier og giver samtidig et udmærket kursus i danmarkshistorie.