Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Martin Zerlang - 1914 | bog.guide.dk

Da dominobrikkerne væltede

Et prægtigt værk om året, hvor den gamle verden endte, som det oplevedes i København og omegn.

HISTORIE
MARTIN ZERLANG
1914

336 sider, 349, 95 kr.

Gads Forlag


B971338749Z.1_20140831202843_000+G8OFAU2M.1-0.jpg

Hvordan Første Verdenskrigs begyndelse kom til at påvirke mennesker i andre lande, ikke mindst her i Danmark, er temaet for professor Martin Zerlangs store bog om det første halve krigsår 1914.

Zerlang, der er litteraturvidenskabsmand, demonstrerer i bogen, at han spænder over både historien og kulturen i alle afskygninger, og tilsammen giver de to perspektiver et tidsbillede, så man som læser føler sig vældig godt hjemme i danskeres tankegang og levevis dengang. I hvert fald en større flok betydelige personer, der på forskellig vis har sat sig spor i politikken og kulturlivet. Der er drama nok til alle med passion for historie og krig

For eksempel musikken, hvor Carl Nielsen netop i 1914 nedfældede et markant minde om sin oplevelse af krigsudbruddet i den 4. symfoni ”Det uudslukkelige”. I symfoniens første og sidste sats lurer krigen tydeligt i duellen mellem de to pauker, mens de to midtersatser rummer både ynde og munterhed. Zerlang skildrer både Nielsens stormfulde ægteskab med billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen og hans vanskelige forhold til Det Kongelige Teater, hvor han var kapelmester.

Brandes, Blixen, Aakjær

Vi kommer også, to år efter ”Titanic”-ulykken, på Amerika-tur om bord i luksuslineren ”Vaterland” med Georg Brandes, der på et billede demonstrerer sin betagelse af stumfilmstjernen Asta Nielsen, ”die Asta”, der også ledsagedes af sin daværende mand og instruktør Urban Gad, søn af den kendte fru Emma Gad.

Også Brandes-broderen Edvard Brandes, finansminister i den radikale regering, optræder i bogen. Brødrene Brandes havde indimellem deres diskussioner, fordi Georg havde svært ved at vise det neutrale sindelag, som brormands regering gjorde så meget for at håndhæve. Georgs insisteren på ikke at holde med nogen af krigens parter førte til et brud med den franske politiker Georges Clemenceau, der markerede afskeden med et senere berømt ”Adieu Brandes”.

Andre uenigheder på broderplan skildrer Zerlang i tilfældene Thomas Mann og Heinrich Mann – og Ove Rode og Helge Rode. Ove Rode var som indenrigsminister i den nævnte radikale regering ingen nationalt tænkende mand, hvor Helge Rode ikke var fjernt fra det næsten nationalistiske.

Mange andre interessante personligheder er med i bogens brogede billede af tiden: Johannes V. Jensen, der nåede at hævde, at han troede, han levede på den bedste jord, i det bedste land, den bedste by og den bedste tid, før det hele pludselig brød løs. Og Karen Blixen, Peter Freuchen, Storm P. og Jeppe Aakjær. Alle opregnet i et forbilledligt index – svarende til en fornemt illustreret bog.

En lille svipser

På denne baggrund undrer man sig, når der på side 83 optræder ”en vis Niels Petersen”, angiveligt forfatter til en kronik i dagbladet Politiken. Petersen er ikke med i indekset, hvilket er mærkeligt, da netop Politiken og kredsen omkring avisen spiller en ganske stor rollen i bogen.

Forklaringen på ”den visse”, som kan findes i både Valdemar Koppels og Bo Bramsens Politiken-historier, er, at folketingsmand og overretssagfører Niels Petersen i en årrække til 1917 var netop Politikens udenrigspolitiske medarbejder.

Det kan rettes i næste udgave af denne fortræffelige oplysende bog. Der er drama nok til alle med passion for historie og krig

Anmeldelse af Nils Arne Sørensen - Den store krig. Europæernes første verdenskrig

18-02-2014: Historie: Nils Arne Sørensen brød gennem den faglitterære lydmur for 10 år siden med storværk om Den Første Verdenskrig. Trykbølgen følger revideret genudgivelse. Læs artikel

Anmeldelse af Adam Hochschild - Aldrig mere krig. Loyalitet og modstand 1914-1918

31-01-2014: Historie: Adam Hochschild har skrevet en grundigt researchet bog om de få modstandere af Første Verdenskrig på engelsk side, men hans opslutning bag pacifisterne er for entydig. Læs artikel

Anmeldelse af Hew Strachan - Første Verdenskrig

28-01-2014: Hew Strachans bog om Første Verdenskrig er i format et lille mesterværk og formidlingsmæssigt et stort. Læs artikel

Anmeldelse af Matthias Bjørnlund - Det armenske folkedrab

12-11-2013: Uomgængeligt: Nyt værk om folkedrabet på armenierne er velresearchet og overlegen historieformidling. Forfatterens brug af samtidens danske kilder og vidner er en ren øjenåbner. Læs artikel

Anmeldelse: Erik Kulavig: Den russiske Revolution 1917

07-12-2010: En fin formidling af nyere forskning om den russiske revolution. Erik Kulavigs bog er et glimrende eksempel på en fremstilling, der ikke er snøret inde i et ideologisk korset. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...