Martin Bo Nørregård: Danske Sydslesvigere i tysk krigstjeneste 1939-1945

MARTIN BO NØRREGÅRD:

DANSKE SYDSLESVIGERE I TYSK KRIGSTJENESTE 1939-1945

Redaktion: Lars Henningsen

460 sider, ill., 298 kr.

Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig I kommission hos Padborg Boghandel

Er udkommet

Det er en imponerende forsknings- og udgivervirksomhed, som Studieafdelingen ved det danske centralbibliotek i Flensborg udfolder.

Nu foreligger der en solid og velskrevet, kritisk-historisk beskrivelse af de ca. et tusinde dansksindede værnepligtige, som måtte deltage i Nazitysklands krige på så at sige alle fronter og i næsten alle våbengrene.

Langt de fleste danske gjorde dog tjeneste i landstyrkerne på østfronten, og det var også her hovedparten af dem blev dræbt. En ud af fire vendte ikke hjem. Kun et fåtal unddrog sig krigstjeneste ved at gå i skjul i Danmark. De blev hjulpet af en organisation af unge sydslesvigere, som også deltog i våbensmugling og sabotage. Krigen betød et voldsomt pres på det lille mindretal, som i forvejen var hårdt presset af det nazistiske regime.

Breve og dagbøger

Martin Bo Nørregårds kildemateriale består primært af de danske soldaters breve (feltpost), dagbøger og erindringer. Men hertil kommer den historiske faglitteratur om Anden Verdenskrig. Nørgaard behandler sit kildemateriale med indlevelse og demonstrerer en veludviklet kritisk sans. Via de danske soldaters breve og optegnelser kommer man tæt på dagliglivet ved fronterne.

Nogle beherskede dansk perfekt, andres sprog er stærkt påvirket af tysk, og atter andre skriver simpelthen på tysk.

Hjertegribende brev

Det mest hjertegribende brev er fra Hermann Burmesters lille dreng skrevet med moderens hånd: »Lille Far, kom hjem te vos igen.«

Burmester, der bevarede brevet i sin pengepung sammen med et lille dansk flag, kom aldrig hjem. Hans kone fik i stedet med posten den nazistiske standardfrase om, at hendes mand var faldet for »Führer, Volk und Heimat«. Det stregede hun ud og skrev i stedet »for Hjemstavnen«.

De dansksindede mente nemlig, at de ved at gøre deres pligt som tyske statsborgere kunne begrunde deres hjemstavnsret. Det er en logik, der altid har forekommet mig besynderlig. Ikke mindst når det drejede sig om deltagelse i en erobrings- og folkemordskrig.

Vidne til uhyrligheder

De danske soldater var ligesom deres tyske krigskammerater ikke alene vidende om, men også vidne til de bestialske metoder, som de tyske militære enheder anvendte over for jødiske og slaviske ”undermennesker” i de erobrede områder, hvor der skulle gøres plads - skabes Lebensraum - for de germanske overmennesker.

Danskerne deltog også i den nådesløse partisanbekæmpelse, der omfattede gidseltagning og massemord på civile samt afbrændinger af hele landsbyer. De danske soldater var naturligvis også vidende om de folkemord, der fandt sted.

En af dem fotograferede det sågar: Sammendrivningen af jøder, hvordan de gravede deres egne grave og derpå ventede på at blive likvideret - i dette tilfælde af rumænske soldater.

Ringeagtende syn

Adskilte de dansksindede soldater sig fra deres tyske kammerater? Vistnok ikke synderligt. De synes at have delt de tyske soldaters ringeagtende syn på polakker, hviderussere, ukrainere og russere, dog ikke på jøder. Nogle af dem giver udtryk for medfølelse med ofrene for jødeudryddelserne, men det var der også tyske soldater, der gjorde.

Nogle af de danske soldater gav udtryk for had til England, men som krigen udviklede sig, ophørte det. Det, der dominerer brevene, var de helt nære ting - kulde eller varme, mangel på det ene og det andet, risikoen for at blive slået ihjel - og længsel efter de kære derhjemme og håb om, at krigen snart må være forbi.

Sydslesvig tilbage

Hvad fik de dansksindede mænd så ud af ”at gøre deres pligt”? Målet var jo, at Sydslesvig skulle vende tilbage til Danmark. Men det ønskede de danske politikere ikke. Sydslesvig skulle forblive tysk.

Efter meningsløst at have dræbt og blødt i den forbryderiske krig kom i stedet en invasion af østprøjsere til hjemstavnen - en invasion, der voldsomt forrykkede balancen mellem dansk og tysk i Sydslesvig og dermed gjorde fremtidsmålet endnu mere usandsynligt.