Lars K. Christensen m.fl.: Arbejdernes historie i Danmark 1800-2000

Lars K. Christensen m.fl.:

Arbejdernes historie i Danmark 1800-2000

SFAH's skriftserie nr. 46

460 sider

Pris ikke oplyst

Er udkommet


HISTORIE Som barn elskede jeg min kedeldragt, og lykken var, når jeg fandt et stykke fedtet tvist og lod det stikke ud af lommen. Som mekanikeren på værkstedet.

Forfatterne til denne arbejdernes historie har det lidt på samme måde. De rigtige, gode mennesker er arbejderne. Dem, der skal vaske sig efter arbejde. Kapitalister og landbrugere er mere tvivlsomme eksistenser, der nok kunne finde på at udnytte en uskyldig arbejder.

Bogen skildrer den danske arbejderbevægelse fra den begyndende industrialisering og op gennem det 20. århundrede. De kendte kampe og sejre gennemspilles igen, begyndelsen med socialistførerne Brix, Pio og Geleff, den tiltagende organisering i fagforbund og septemberforliget i 1899 for så næsten at kulminere med Staunings person, der illustreres seks gange undervejs.

Bogen bringer ikke meget nyt, men giver en gennemarbejdet og læseværdig danmarkshistorie med specialoptik. Illustrationerne er mange og velvalgte og med gode billedtekster. Det er et grundigt og pædagogisk arbejde, der i mange år fremover vil kunne fungere som håndbog eller opslagsværk om arbejderbevægelsen i Danmark. Som formidling er bogen helt i top, og man har svært ved at slippe læsningen.

Proletariatet blev integreret
Værkets svaghed er dens ideologiske skematisering, som muligvis er uomgængelig for at kunne skrive en arbejdernes historie. Der er stadig for meget teoretisk marxisme eller socialisme, f.eks. i indledningen, når emnet skal afgrænses, arbejdere defineres som dem, der er tvunget til at sælge deres arbejdskraft (det er alle mennesker og har været det siden uddrivelsen af paradiset), og klassebegrebet defineres (historien forstås som klassekamp - en ekstrem forsimpling).

På grund af bogens unødige teoretiske levn kan den hurtige læser også forpasse den store succes, som den danske arbejderbevægelse reelt har været. Det lykkedes arbejderbevægelsen at disciplinere og kultivere, i dag ville vi sige integrere, et proletariat, som med industrialiseringen søgte til byerne og levede i delvis slum.

Gennem kurser, idræt, højskoler, folkeferie, afholdsbevægelse, arbejdersangbogen osv. skabtes et selvbevidst arbejdende folk. Samtidig lykkedes det den politiske del af arbejderbevægelsen, Socialdemokratiet, at holde kommunisterne så meget nede, at Danmark på hjemmefronten aldrig reelt var truet af pesten over Europa.

Derimod mislykkedes den tredje streng af arbejderbevægelsen, kooperationen. Dens virksomheder blev ikke varige successer, og kun inden for boligsektoren kører det videre i dag takket været politisk intervention.

Slip tøjlerne
Hvis forfatterne havde overvejet nøjere, hvorfor kooperationens virksomheder aldrig blev konkurrencedygtige, ville det have optøet en for ensidig fokusering på de svedige arbejdere som dem, der skaber samfundets værdier.

En arbejdernes danmarkshistorie burde være alle arbejdende danskeres historie, også kapitalister, entreprenører og spekulanter, der har udfyldt en lige så vigtig samfundsfunktion som svedige fabriksarbejdere.

Det er på tide at slippe de ideologiske tøjler.

kultur@jp.dk