Kurt Jacobsen og Klaus Larsen: VE OG VELFÆRD

Kurt Jacobsen og Klaus Larsen:

VE OG VELFÆRD

Læger, sundhed og samfund gennem 200 år

536 sider, ill., 339 kr.

Lindhardt og Ringhof

Er udkommet

Thomas Bartholin:

ANATOMIHUSET

I KØBENHAVN

Udgivet, oversat og kommenteret af Niels W. Bruun

272 sider, ill., 375 kr.

Loldrups Forlag

Er udkommet

[x] [x] [x] [x] [x]

Den 1. september 2007 fejrede Lægeforeningen sit 150-års jubilæum. I den anledning udgives en bog, som beskriver dels lægevidenskabens historie, dels det danske sundhedsvæsens opståen og udvikling.

Hvad der gør mastodonten på 536 sider interessant også for lægmand er de linjer, som trækkes mellem lægevidenskabens udøvere på den ene side og udformningen af den danske velfærdsstat på den anden. Tesen er, at lægestanden har været en af de væsentligste drivkræfter i opkomsten af velfærdsstaten, men også, at lægen er gået fra at være en agtet person i danskernes liv til at blive en del af et system, hvor både hospitalsvæsen og læger har mistet tidligere tiders autoritet.

Under Besættelsen
Bogen falder i seks dele. Første del skildrer tilblivelsen af den moderne lægevidenskab, og hvordan lægestanden bliver stadig mere betydningsfuld i samfundsudviklingen. Anden del, ”Den moderne lægevidenskabs gennembrud”, har fokus på tiden fra ca. 1890 frem til og med 1. Verdenskrig, som er den periode, hvor grunden bliver lagt til det danske sundhedsvæsen med dets offentlige sygehuse og privatpraktiserende læger.

Tredje del omhandler årene 1914-1945, den stigende politiske interesse i befolkningens sundhedstilstand og konsekvenserne af engagementet, bl.a. i form af tvangssterilisationer af åndssvage. Fjerde del ser nærmere på, hvordan lægestanden agerede under Besættelsen.

Vurderingen fra forfatternes side er, at når regnskabet gøres op, synes professionen at stå sig godt, og den var stærkt repræsenteret i Modstandsbevægelsen. På negativsiden står, at en række læger blev beskyldt for at være ferme til at gradbøje lægeløftet, dels ved passivitet, dels ved at afvise syge, tyske flygtninge.

Femte del, ”Lægevidenskabens og sygehusenes triumftog”, belyser udviklingen i efterkrigsårene frem til begyndelsen af 1970'erne, og i sjette del tages pulsen på det liberale opbrud i 1980'erne, som blev startskuddet på en gradvis markedsgørelse af det danske sundhedsvæsen udmøntet i tiltagende udlicitering og private sygehuse og sygeforsikringer.

Detaljerig
Murstensværket har to forfattere, henholdsvis Kurt Jacobsen, professor og leder af Center for Virksomhedshistorie ved Handelshøjskolen i København, og Klaus Larsen, journalist med freelance-tilknytning til Ugeskrift for Læger. Det parløb har vist sig særdeles frugtbart, for teksten - sat læsevenligt op i to spalter og med mange illustrationer - er lettilgængelig og uden knaster.

Da det imidlertid ikke er en bog, jeg kan anbefale, at man læser i ét hug - dertil er den for informationsmættet og detaljerig - ville det have været rart med et emneregister, så den kunne have fungeret som opslagsværk.

Til gengæld lever publikationen fint op til sit erklærede formål: At være et indlæg i debatten om, hvilket sundhedsvæsen, vi gerne vil have i Danmark, og hvem der skal betale for ydelserne. Ved vejs ende er læseren vel rustet til at deltage i den diskussion.

Anatomiske teatre
Lægevidenskabens udvikling fremstillet i ”Ve og velfærd” kan sættes i perspektiv med Thomas Bartholins ”Anatomihuset i København”. Bartholin (1616-1680) var dansk læge og anatom og i dag vist mest kendt for sin opdagelse af lymfekarsystemet hos mennesker. Anatomihuset blev indviet i 1644, og her dissekerede Bartholin både mennesker og dyr, men han tog sig også tid til i 1662 at publicere en lille bog om huset, dets indretning, inventar og gøremål.

Værket var på latin og er nu kommet til ære og værdighed i form af en udgivelse af originalskriftet bragt side om side med en dansk oversættelse og fulgt op af udførlige ordforklaringer og kommentarer.

I et efterskrift gør Hans-Otto Loldrup rede for, hvordan de europæiske anatomiske såkaldte teatre opstod og udviklede sig. Navnet teater udspringer af, at undervisningslokalerne var formet som amfiteatre med tilskuerpladser anbragt i en cirkel i trappeform, og midt i rummet stod så det bord, hvorpå ligene blev vist frem.

Næring for orme
Det er en uhyre smuk og æstetisk bog spækket med flotte illustrationer, men teksten fejler bestemt heller ikke noget med sine mange fængende og sanselige karakteristikker: »For hvad er mennesket? Rådden næring for skidne orme.«