Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 af 6
Artiklens emner:
Find mere om:
Krig (valgte)
Historiebog (valgte)
1800-tallet

Anmeldelse: Da Spaniolerne kom. Krig og kulturmøde

Napoleons spanske hjælpetropper satte sine spor herhjemme i begyndelsen af 1800-tallet.

Redigeret af Henning Petersen med indledning af Ib Michael.

DA SPANIOLERNE KOM. KRIG OG KULTURMØDE.

272 sider, 228 kr.

Wormianum, tidsskriftet Skalks forlag

Er udkommet

Krig kan også medføre givtige kulturmøder. Således fandt kulinariske konfrontationer sted i 1808 ved mange danske spiseborde. Eksotiske varer som salat med olie, hvidløg, snegle, cigaretter og rødvin supplerede det jævne danske måltid i form af grød, øllebrød, kål, gule ærter, rugbrød og øl. Cigaretter opnåede efterhånden en sideordnet status med pibetobak.

Anledningen var, at Napoleon under briternes bombardement af København i 1807 sendte spanske hjælpetropper til Danmark året efter. I 200-året for denne militære begivenhed lavede fire kulturhistoriske museer - i Holbæk, Kolding, Roskilde og Rudkøbing - udstillinger om emnet. Den viden, der opstod, er samlet i en spændende bog, som både giver et storpolitisk overblik og behandler dagligdagen i den danske provins. De mange myter om spaniolerne, som de dengang hed, får et interessant eftersyn i bogen. 15.000 spaniere blev indlogeret i danske hjem. Frugten af utallige kærlighedsaffærer afsløredes ikke altid i kirkebøgerne, men resultatet var brunøjede og temperamentsfulde børn. Uffe Ellemann-Jensen påstår, at han nedstammer fra de spanske hjælpetropper. Forfatteren Ib Michael er også én af efterkommerne lige som hans afdøde og ældre kollega Leif Panduro. “Spanien” er navn på en århusiansk gade. Området ved havnen blev navngivet “Spanien” af folkeviddet, fordi den spanske kommandant havde hovedkvarter her. Siden blev det officielt gadenavn. På Omø kaldtes valmuer for “Spansk Hesteblod”, på Nyborg-egnen “Spansk Blod” og på Langeland “Spaniolernes Blod”. Det spanske figurerede ikke kun i de mange slægter, men også i landskabet og i en hesterace.

Den fransk-engelske magtkamp, oprøret i Roskilde den 31. juli 1808 og guerillakrigens danske forspil er nogle af de storpolitiske emner, som behandles i bogen, garneret med personhistorier, informative faktabokse og indbydende billeder. Den berømte brand på Koldinghus levnes naturligvis behørig plads og er nok den begivenhed fra perioden, der har overlevet længst i den nationale hukommelse.

Anmeldelse: Tom Buk-Swienty: 1864 i billeder

18-04-2012: Tom Buk-Swienty demonstrerer emninent formidlingskunst med sine tre bøger om krigen 1864. Læs artikel

Anmeldelse: Lisbeth Smedegaard Andersen: Skrædderen

09-03-2011: Historien om Lisbeth Smedegaard Andersens oldefar, Ulrik Ipsen, er samtidig blevet et imponerende værk om dansk kulturhistorie i det 19. århundrede. Læseren kommer vidt omkring blandt kendte og mindre kendte landsmænd i en spændende epoke med bl.a. stormløb mod kristendommen. Læs artikel

Anmeldelse: Tom Buk-Swienty: Dommedag Als

25-08-2010: I andet og sidste bind af sit storværk om den ulyksalige 1864-krig kommer Tom Buk-Swienty tæt på soldaterne på Als og på diplomaternes, politikernes og kongens gerninger bag de lukkede døre. •Bogen præsenterer også kendte og anonyme danskere i samtiden. Læs artikel

Anmeldelse: »Danmark var ved at gå i opløsning«

18-08-2010: Nye breve og dokumenter viser, at Danmark i 1864 var tæt på total opløsning og undergang. Læs artikel

Anmeldelse: Nordjylland under Englandskrigen 1807-1814

08-01-2010: 23 danske og norske forskere beskriver krigen fra begyndelsen af 1800-tallet. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...