Anmeldelse: Knud Holt Nielsen: Giv mig de rene og de ranke...

Knud Holt Nielsen:

GIV MIG DE RENE OG RANKE...

Danmarks Kommunistiske Ungdom 1960-1990

488 sider, 249 kr.

Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie

Bogen bygger på en ph.d.-afhandling og beskriver Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) indtil opløsningen i 1990 efter Murens fald og kommunismens sammenbrud.

DKU's blomstringstid var 1970'erne med indflydelse på ungdomspolitiske organisationer og fredsbevægelser. Forholdet til moderpartiet DKP beskrives, og de mange skolingsrejser til DDR og Moskva inddrages.

Økonomisk var fup med tipsmidler langt mere indbringende end hjælp fra Moskva, som DKP nød godt af.

Bogens store mangel er, at DKU over knap 500 sider beskrives som en navnløs bevægelse. Der nævnes ikke meget mere end en snes personer, og bogen har følgelig intet personindeks. Der refereres mange indlæg fra DKU's blad Fremad, som i dag virker hovedløse, men artiklerne skrev vel ikke sig selv?

Trods mange bilag opregnes DKUs formænd eller organisatoriske ledere ikke. Godt nok er medlemskartoteteket bortkommet, men Knud Holt Nielsen har haft rigelig adgang til DKU's arkivmateriale og kunne have skrevet en langt mere spændende og relevant historie.

Ingen røde lejesvende
Forfatteren omtaler »den betragtelige mængde tidligere medlemmer af DKU, som efter 1990 har været fremtrædende journalistiske medarbejdere ved så forskellige medier som Ekstra Bladet, Politiken, Berlingske Tidende, Weekendavisen, TV 2 og Danmarks Radio«. Men Knud Holt Nielsen, der selv tilhørte venstrefløjsmiljøet, holder logeagtigt munden lukket om navne.

Der afsløres ingen røde lejesvende.

De få DKUere, der hives frem og skoses (Per Michaelsen, Michael Kjeldsen og Lars Olsen), udmærker sig typisk ved i dag at have distanceret sig markant fra dengang.

Om skolingsrejserne til DDR og Sovjet får vi mest referater fra officielle programmer, men meget lidt om de danske ungkommunisters oplevelser og erfaringer. Det beskrives navnløst, selvom mange hundreder politiske pilgrimme deltog i deres fagreste ungdom.

Officiel partihstorie
Knud Holt Nielsen har i videnskabelig stil anonymt spurgt 305 tidligere DKU-medlemmer med spørgeskemaer til statistisk behandling, men et par interviews eller ansigter ville have været langt mere givtigt. Ikke for at hænge ud, men for at blive klogere. Mange ekskommunister er overordentligt fornuftige i dag. Videnskabelighed er ikke at glemme eller gemme menneskene bag.

Bogen er også generelt for ukritisk over for emnet, som når Knud Holt påstår, at avisernes venstrefløjsdebat de sidste år byggede på »systematisk kildeforvanskning«.

Det er skuffende, at mange års offentligt finansieret videnskabeligt arbejde ikke resulterer i mere relevant viden end denne bog. Bortset fra et par afsluttende salutter om DKU's støtte til diktaturet i øst kunne det være officiel partihistorie skrevet indforstået af en insider.

Flere noter refererer til bøger, der ikke findes i litteraturlisten.