Klaus-Michael Mallmann
og Martin Cüppers:
HALVMÅNE OG HAGEKORS
Det Tredje Rige, araberne
og Palæstina
310 sider, 298 kr.
Informations Forlag
UDKOMMER I DAG
Bogen dokumenterer forbindelserne mellem det nazistiske Tyskland og den arabiske verden op til og under Anden Verdenskrig. Bogens skrækscenario er, hvis det var lykkedes tyskerne i Nordafrika under Anden Verdenskrig at nå Ægypten og dermed Palæstina, hvormed et folkemord på jøderne i stor stil ville være forventeligt.
Nazityskland havde tætte kontakter til arabiske ledere, bl.a. muftien af Jerusalem Amin el-Husseini, der under krigen boede i Berlin og blev feteret af nazitoppen. De var fælles om en glødende antisemitisme.
I de arabiske lande så mange op til Hitler og tolkede ham religiøst som en nutidig Muhammed, som der blev spået om i Koranen. »I himlen Allah, på jorden Hitler«, lød et slagord ved demonstrationer i Mellemøsten efter Frankrigs fald i 1940.
Radikale i 1930'erne
Palæstina var allerede i 1920'erne og 1930'erne konfliktfyldt på grund af jødiske flygtninge og indvandrere, og hundredvis af jøder og arabere blev dræbt under kampe. Mange af de radikaliseringsprocesser, som vi kender fra nutiden, optrådte allerede i 1930'erne, da de arabiske ledere forsøgte at gennemtvinge tildækningstvang for alle kvinder, også kristne arabere.
De britiske besættelsestropper, der regerede Palæstina som et mandat, var indstillede på eftergivenhed og forsøgte at begrænse indvandringen for at tilfredsstille de arabiske krav, men måtte se sig placeret i en afpresningsspiral, fordi de gav efter for kravene.
Befolkningens medvirken
Anden Verdenskrig får nye perspektiver med denne bog. Hvis det var lykkedes for den tyske feltmarskal Rommel og hans Afrikakorps at erobre Ægypten, hvad også englænderne kalkulerede med, ville de mange jødiske bosættere i Palæstina med stor sandsynlighed være blevet dræbt.
Muftien pressede i Berlin hele tiden på for en eliminering af det jødisk-nationale hjemsted. Tyskerne havde i Nordafrika planlagt indsatsgrupper bag de militære linjer ligesom i Østeuropa, der kunne forestå problemets løsning. Og bedre end i Østeuropa kunne lokalbefolkningen her medvirke.
Blev en vigtig figur
Efter krigen kom el-Husseini tilbage til Mellemøsten, fordi de allierede ikke ønskede at anklage ham for krigsforbrydelser og dermed lægge sig ud med den arabiske verden. Muftien havde andel i Holocaust og påvirkede nazitoppen i Berlin til at få jøderne udryddet frem for at lade dem emigrere ud af Europa.
Han blev efter krigen til sin død i 1974 en vigtig figur i palæstinensisk politik og protegé for sin slægtning Yasser Arafat.
Korps med muslimer
Bogen afdækker et slægtskab mellem nazismen og en arabisk elite i Mellemøsten, som tilsyneladende er dybere end den fælles fjende, og som i årtier har været fortiet eller ignoreret i Vesten. Mens nazismen var antikristelig, kunne dens ledere forliges med muftier og imamer. Da Nazityskland oprettede korps med muslimer, skete det med fuld anerkendelse af religiøse renhedsforskrifter.
Bogen er skrevet af to tyske faghistorikere og udkom sidste år på det meget respekterede forlag Wissenschafliche Buchgesellschaft. Den er skrevet med tysk grundighed, fuld af citater og fodnoter og kan være noget svær at fordøje for den almindelige læser. Men hovedtankerne i bogen er dog kendte for dem, der holder sig orienteret.
Bogens svaghed
Nu foreligger en videnskabelig fremstilling, og så er det sværere at affeje det som islamofobi og fremmedhad.
Svagheden ved bogen er, at det er svært for læseren at vurdere proportionerne, og hvor alvorligt den voldsomme antisemitiske retorik i Mellemøsten skal tages. Der er masser af frygtelige citater, og konspirationsteorier florerede dengang som nu, men hvilken rolle spillede de for den førte politik? Men man forstår bedre, når israelere føler sig truet, og det er ikke noget nyt.
Fornemt af Informations Forlag at få denne bog oversat og udgivet på dansk. Den er uhyggelig, men nutidsrelevant.



