Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 af 6
Artiklens emner:

Bag om dansk film

Missionen virker ikke helt klar i filmbogen ”CUT”, men den er alligevel en rigtig god oplevelse.

Jacob Wendt Jensen:

CUT

Bag om dansk films nye guldalder – fortalt af dem der var med til at skabe den.

240 s. 299,95 kr.

Haase & Søns Forlag

Er udkommet

I august sidste år kom Thomas Vilhelms grundige bog ”Filmbyen”, der berettede om baggrunden for dansk films succes i det forgangne årti.

Nu er Jacob Wendt Jensen, journalist og filmanmelder på B.T., ude i et lignende ærinde med ”CUT”, der, som understreget i sin egen undertitel, går bag om dansk films nye guldalder med historier om dem, som skabte filmene.

I de indledende kapitler begrundes emnevalget i en naturlig interesse i at videreformidle et stykke samtids(film)historie, hvor dansk film for alvor har gjort sig bemærket internationalt.

Men bogen rummer også det aspekt, at der er flere, der mener, at denne gyldne tid for dansk film er ved at være en saga blot. Således skrev Politiken sidste sommer en nekrolog over dansk films tid i filmverdenens æresdivision og markerede et endegyldigt farvel til den linde strøm af priser og hædersbeviser.

Mange kræfter bag

Dette er den ene side af Wendt Jensens motivation. Den anden er fostret af en både sympatisk og kærkommen interesse i at klargøre for alle, der interesserer sig for film, men ikke aner det fjerneste om filmproduktion, hvor mange store kræfter der hver gang har været involveret i en films tilblivelse.

Således er der lange, personlige interview med faggrupper, der alt for ofte overses: filmkomponister, castere, stillfotografer og tonemestre for blot at nævne et lille udvalg.

De mere oplagte som instruktører, skuespillere og producenter er naturligvis også at finde, og i disse – meget oplagte, men ikke desto mindre eneste rigtige – valg kommer ”CUT” til at minde lige lovlig meget om ”Filmbyen”. Lars von Trier, Nikolaj Arcel, Vibeke 8Windeløv og Peter Aalbæk er bare nogle af de mange gengangere, som på få måneder ikke har fået synderligt meget nyt at sige om dansk films internationale succes.

Relevant indhold

Man kan indvende, at Wendt Jensen har fat i lige lovlig mange forskellige personer, men det tenderer 8aldrig ”name-dropping”, da alle bidrager med relevant indhold til det samlede ærinde. Men et stykke inde i bogen bliver det vældig tydeligt, at dette så langt mere er en bog om filmproduktion, end det er en specifik periodebeskrivelse.

I forhold til at give et reflekteret og kvalificeret bud på spørgsmålet om dansk films status anno lige nu mangler der dybde og konklusion. Det bliver til rigeligt med (meget lidt saftigt) branchesladder, men der mangler en redaktionel overbygning; Wendt Jensens egen slutning.

Sprogligt er ”CUT” præget af en kontant, maskulin skrivestil, der passer emnet godt. Af og til forfalder Wendt Jensen til at komme med nogle ganske banale truismer, der skæmmer for den ellers stringente stil.

Layoutet er meget lækkert, selv om undertegnede gerne havde set de flotte personfotografier (taget af dokumentarfotograf Anders Clausen) suppleret med stills fra de omtalte film. Det havde hævet nydelsesværdien.

Uanset de små indvendinger er ”CUT” et rigtig godt bud på en ”behind the scenes”-bog om den ellers svært gennemskuelige filmverden, hvor man ofte skal på lærredet, før man får egentlig anerkendelse.

Bogen vil ydermere være et rigtig godt værktøj til unge, der ved, at de gerne vil lave noget med film, men som ikke ved hvad.

Anmeldelse: Ib Bondebjerg: Virkelighedsbilleder

11-02-2012: Ib Bondebjerg har begået en aldeles glimrende, men noget rutinepræget bog om dansk dokumentarfilm. Læs artikel

Anmeldelse: Jacob Wendt Jensen: Cut

06-03-2008: Filmbog: Missionen virker ikke helt klar, men ”CUT” er alligevel en rigtig god oplevelse. Læs artikel

Anmeldelse: Tim Jensen, Mikael Rothstein, Jørgen Podemann Sørensen (red.): Gyldendals religionshistorie

25-10-2011: Gyldendal har valgt at genudgive og revidere sin store religionshistorie. Det er der kommet en afbalanceret og interessant håndbog ud af. Læs artikel

Anmeldelse: Bag ligusterhækken

05-01-2010: I dag har vi det svært med forstaden. Men parcel- og havehusene fortjener at få deres historie fortalt. •Det har de fået nu med en bog, der opsummerer 30 års forskning og er nomineret som Årets Historiske Bog. Læs artikel

Anmeldelse: Thomas Vilhelm: FILMBYEN

13-08-2007: Filmbyen i København: Sobert og grundigt værk om baggrunden for dansk films succes i de sidste 10 år. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...