Henrik Skov Kristensen: Straffelejren

HENRIK SKOV KRISTENSEN:

Straffelejren

Fårhus, landssvigerne og retsopgøret

648 sider, 400 kr.

Udgivet i samarbejde med Nationalmuseet

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

UDKOMMER I DAG

Frøslevlejren og Fårhuslejren. I fysisk og geografisk forstand den samme interneringslejr - i historisk forståelse to vidt forskellige lejre som hinandens modsætninger.

I dansk og (hjemme)tysk kollektiv-erindring har baraklejren umiddelbart nord for den dansk-tyske grænse ved Padborg dobbelt symbolværdi. I grænselandet er den at ligne ved et gammeldags fotonegativ. Alt er sort og hvidt, og når det slås over i et positivaftryk, skifter kontrasterne, sort bliver hvidt og omvendt alt efter iagttagerens ståsted og hensigt.

I den store danske fortælling om Besættelsen er Frøslevlejren sindbilledet på nazistisk barbari, mens Fårhuslejren for den hjemmetyske folkegruppe er symbolet på en rigsdansk hævn over krigens tabere og et uretfærdigt retsopgør.

Frøslevlejren blev opført for dansk regning for den tyske besættelsesmagt i det lønlige håb dermed at kunne forhindre deportation af danske fanger til de nazistiske kz-lejre. Det lykkedes som bekendt langtfra.

Henlå i tusmørke

Derfor blev Frøslevlejren et åndeligt dansk monument for frihedsbevægelsens ofre. Det materialiserede sig i Frøslevlejrens Museum i 1969 oprettet af tidligere fanger. Fårhuslejren derimod har i den danske erindring henligget i et historisk tusmørke, skønt den eksisterede længere end Frøslevlejren og tusindvis af landssvigere var internerede, varetægtsfængslede og afsonede her.

I dansk sammenhæng har der til denne dag ikke foreligget nogen særskilt litteratur om Fårhuslejren. Fra tyske indsatte er der udgivet apologetiske erindringer og bøger i kategorien mindekultur.

Radikale konklusioner

Det forhold er med Henrik Skov Kristensens monumentale bog ændret radikalt med sprængfarlige konklusioner, der formentlig bliver anledning til en hidsig debat, men som forhåbentlig kan føre til selvransagelse.

For at forstå det eksplosive skal det erindres, at Fårhuslejren for den tyske folkegruppe efter 5. maj 1945 nærmest udviklede sig til en mental tilstand, den såkaldte Fårhus-mentalitet, der blev en central faktor for mindretallets selvforståelse kulminerende i konstruktionen af den dobbelte offerrolle: Først bedraget af moderlandets (Tyskland) naziregime og siden forfulgt af danskerne i retsopgøret.

I konsekvens heraf blev det en mærkesag for mindretallet, at Frøslevlejrens Museum skulle suppleres med en afdeling om Fårhuslejren. Efter en årelang følelsesladet strid er det nu besluttet, at den udstilling etableres i 2012.

Frøslevlejrens leder er

som bekendt Henrik Skov Kristensen, og som forberedelsen til denne udstilling har han skrevet bogen om den gigantiske straffelejr, som Fårhuslejren var.

Fodslæbende mindretal

Det tyske mindretal kan således se frem til den begærede afdeling i Frøslevlejren, men det er langtfra givet, at det bliver glad for de konklusioner, som Henrik Skov Kristensen drager af sin omfattende forskning.

For han konfronterer nemlig mindretallet med dets manglende lyst til historisk selvransagelse. Den Vergangenheitsbewältigung - det uoversættelige tyske begreb, der kan omskrives til behovet for et tydeligt og utvetydigt selvopgør med sin fortid - der med hudløshed har været praktiseret i Tyskland, påviser Henrik Skov Kristensen stort set har været fraværende i mindretallet.

Kun fodslæbende og altid defensivt har det forholdt sig til sin gennemnazificerede fortid og det forhold, at det blev så ensrettet. I det demokrati, der fungerede til april 1940, var det ikke nogen naturlov, at det skulle ende sådan.

Skov Kristensen fremhæver tillige den kendsgerning, at mindretallet solidariserede sig ikke blot med moderlandet, men også med et forbryderisk regime og dets menneskeforagtende raceideologi.

Fårhuslejren har op til vore dage stået som et entydigt identifikationspunkt for hjemmetyskerne, og indespærringen afstedkom stor bitterhed mod Danmark snarere end eftertænksomhed og selvransagelse.

Førte til fangebroderskab

De mange menige tyskeres indespærring sammen med deres ledere førte også til et fangebroderskab, så førerne ikke blev draget til ansvar for deres politik.

At have siddet i Fårhus var ikke nogen forhindring for at gøre politisk karriere i mindretallet eller i Folketinget sidenhen.

Samarbejde sluttede

Ved det tyske sammenbrud i 1945 frygtede mindretallet en kort overgang tvangsdeportation i lighed med folkefællernes fordrivelse fra Østprøjsen, Schlesien og Sudeterlandet. Det førte til udstedelsen af en loyalitetserklæring til den danske herbergsstat med fraskrivelse af kravet om grænseflytning og antydninger af et mere åbent samarbejde, men det fik en ende, da den hårde kerne blev løsladt.

Nu skulle de dømtes interesser plejes. Derfor har det tyske mindretal aldrig villet anerkende retsopgørets legitimitet og hævder sig dømt for holdninger. For at holde sammen på mindretallet har det formuleret et krav om rehabilitering og retfærdighed for de dømte i retsopgøret. Det er i det lys, man skal vurdere kravet om en særafdeling om Fårhuslejren i Frøslevmuseet.

Skov Kristensen konkluderer, at hjemmetyskerne blev dømt efter de samme love som andre danske statsborgere, der tog sigte på at straffe handlinger, ikke holdninger.

Mindretallet blev ikke som andre tyske folkegrupper i Europa kollektivt dømt. Det er Skov Kristensens synspunkt, at retsopgøret var rimeligt under de givne forhold, og at opgøret med mindretallet var moderat sammenlignet med andre steder i Europa.

Der sad naturligvis også rigsdanskere i Fårhuslejren, og til slut var de langt de fleste.

Forskellige vilkår

Efter frigivelsen var der forskel på de to folkegruppers vilkår. Tyskerne vendte tilbage til et miljø, hvor det ikke førte til udstødelse at have siddet i lejren. En håndværker satte f.eks. en annonce i avisen »Er tilbage fra Fårhus. Har genoptaget virksomheden.«

Danskerne blev derimod stigmatiserede, og f.eks. den ene af de fire Bryld-brødre valgte derfor at emigrere til Tanger, som hans søn, historikeren Claus Bryld, har beskrevet det i sin bog ”Hvilken befrielse?”

Litterær klasse

Henrik Skov Kristensen har skrevet en nødvendig og vigtig bog ikke blot om Fårhuslejren, men nok så meget om interneringslejrens rolle i retsopgøret og specielt om den hjemmetyske forskansning i den dobbelte offerrolle.

Værket er selvfølgelig en faghistorisk bog med stor detaljeringsgrad omfattende alt fra fængselsregulativer, kostplaner, arbejdsforhold, bevogtning, gejstlig betjening osv., men for en almindelig læser er det kittet velgørende sammen med mange farverige fangejournaler og beskrivelser af dagliglivet i lejren, hvor især fængselsinspektør Cuno Gjerstrups skrivelser er i en litterær kancelliklasse for sig.

Bogen blotlægger selvfølgelig brudflader mellem dansk og tysk i opfattelsen af fårhussyndromet. Med forfatterens ord bør man dog i princippet kunne blive enige om, hvad der faktisk skete og i vidt omfang også, hvorfor det skete. Det har været hans mission at bidrage hertil ved at fremlægge sine forskningsresultater.

Standardværket

Missionen kan fastslås at være succesfuldt gennemført. I et aktuelt grænselandsperspektiv kan hans bog lidt kontroversielt understøtte holdningen om, at den hjemmetyske historiebearbejdelse bør rulles op forfra tilbage til 1864, inden der kan være tale om en udvidet tysk deltagelse på Dybbøl for slet ikke at tale om rejsning af et nyt monument på ”slagtebænken”.

Bogen vil fra begyndelsen stå som standardværket på området og være et solidt fundament for videre forskning. Efter læsning af denne tour de force kan man kun se frem til, at forfatteren indfrier sit løfte om at skrive Frøslevlejrens historie og ikke mindst følger op på sin udtalte lyst til at begå en biografi om den hjemmetyske fører Jens Møller.

Karaktergivningen for en bog som Henrik Skov Kristensens er ikke ukompliceret, fordi den relaterer til målgrupper.

Selv om den har elementer af en folkebog, er den ikke for den forudsætningsløse, men for læsere med Besættelsens perspektiver og brudflader præsente er ”Straffelejren” en seksstjernet læseoplevelse, og det bliver udslagsgivende for aurorastjernernes blinken i boksen over denne tekst.