Henrik Gade Jensen: Menneskekærlighedens værk

Samfund

Henrik Gade Jensen: Menneskekærlighedens værk - Det danske civilsamfund før velfærdsstaten

224 sider, 175 kr. (vejl.)

Forlaget Center for Politiske Studier (Cepos)

»Ved falsk Medlidenhed skade vi Samfundet. Arbejdsomheden vil gaa til Grunde og Dovenskab vil tage Overhaand; Mennesker ville ophøre at stole paa sig selv, og naar de have ophørt at haabe og frygte noget af deres egen Færd, ville de vende sig til deres Naboer om Hjælp. Først ville de forsømme deres Pligt og derefter blive en Byrde for det Offentlige.«

Citatet stammer fra socialøkonomen Frederik Krebs i 1869 og opsummerer i store træk budskabet i ”Menneskekærlighedens værk”. Både forfatteren, Henrik Gade Jensen, og de fleste af hans kilder i bogen fremhæver, at ægte velgørenhed forudsætter krav, gensidighed og respekt mellem ligestillede borgere. Det kan en upersonlig og juridisk stat, der uddeler nådegaver til de hjælpeløse, aldrig præstere. Det er unægteligt et synspunkt, der stikker ud i nutidens Danmark, hvor knap to millioner lever på statens nåde.

Ikke mindst vinterens ophedede fattigdomsdebat, der tog afsæt i kontanthjælpsmodtageren ”Carina”, gør Gade Jensens bog højaktuel til trods for det historiske emnevalg.

Sløret fokus

Desværre er bogens overordnede fokus sløret. Det skyldes, at Gade Jensen ikke er afklaret om, hvorvidt bogen skal være et historisk værk med kildekritisk belyste eksempler på privat foretagsomhed og filantropi eller et skarpvinklet partsindlæg i en aktuel politisk debat.

Forfatteren anerkender i bogens indledning, at der foregår en diskussion om velfærdsstatens størrelse og ydelser, men forklarer dernæst, at hans sigte med bogen ikke er at blande sig i den. I stedet ønsker Gade Jensen blot at fremlægge historiske eksempler på, at velfæld også kan skabes i privat regi. Men små 200 sider senere konkluderer han ikke desto mindre, at nutidens Danmark har brug for et »stærkere, mere selvberoende samfund og en mere tilbagetrukken og mindre dirigistisk stat« - hvilket unægteligt ligner et partsindlæg i netop den aktuelle debat.

Her burde Gade Jensen have tonet rent flag, skrevet en fokuseret og argumenterende debatbog og dernæst fjernet mindst 84 sider af de 224. For selv om bogens opremsninger af donationsstørrelser til kirkebyggerier, morgenmadspriser på herberger og immatrikulationsafgifter på Københavns Universitet i 1920'erne kan være interessante for den - meget - historisk interesserede læser, nedsætter det læsetempoet og er ikke relevant for de overordnede pointer, der i øvrigt fint understøttes af Gade Jensens velvalgte statistikker.

Gode citater

Også citaterne i bogen er generelt gode, hvor danmarkshistoriske ikoner som Grundtvig og Emma Gad kommer til orde som overbeviste tilhængere af velgørenhed som noget privat og mellemmenneskeligt. Grundtvig erklærer endda, at ingen andre end allerhøjst »de Gamle, de Syge og de forladte Børn« skulle nyde godt af offentlig støtte. ”Carina” ville ikke have haft det let i Grundtvigs ideal-Danmark.

Som historieskrivning lider bogen af en ensidighed i kildevalget. Afsnittet ”Kritikken af den private hjælpsomhed” fylder symptomatisk for denne tendens kun et par sider, hvor Gade Jensen giver K.K. Steincke og bortgangen fra en guldbaseret valuta ansvaret for nedgangen i privat fattigdomshjælp. Men hvis den private velgørenhed fungerede så godt og var så kulturelt velforankret, som Gade Jensen påstår, hvorfor kunne den så let overtages af staten, der trods alt tvangsopkrævede borgernes penge til formålet?

Bogens svagheder

Hvis datidens private velgørenhed og foretagsomhed skal tjene som eksempel for nutiden, må indvendingerne herimod, hvis ikke gendrives, så i hvert fald loyalt refereres. Det bliver de ikke, hvilket er en af bogens svagheder.

Alligevel er budskabet i ”Menneskekærlighedens værk” både relevant og originalt. Fra at være en nation præget af mange samfund - forstået som frivillige sammenslutninger af borgere - der satte en ære i selv at løfte store sociale opgaver, betragtes staten i dag som den eneste egne aktør, der kan varetage disse opgaver. For mange er samfundet i praksis synonymt med staten. Med sine velresearchede eksempler på, at frivilligt arbejde og filantropi har skabt alt fra herberger til sygehuse og skoler, demonstrerer Gade Jensen, at det kan være anderledes.