Anmeldelse: Hannah Arendt: Om revolution

Hannah Arendt:

Om revolution

Forlaget Klim

362 sider, 329 kr.

Der var tætte forbindelser mellem Frankrig og det unge Amerika, fordi begge så en fjende i Storbritannien.

Men eftertiden har især set og diskuteret forskellene.

Hvorfor endte den franske revolution i blodsudgydelser og nyt diktatur, mens den amerikanske revolution lagde grunden til et uhyre stabilt, moderne demokrati?

Faktisk er USA det længst fungerende konstitutionelle demokrati i verden, mens Frankrig har været en politisk rodekasse og i dag er i gang med den femte republik.Det er temaet for Hannah Arendts væsentlige bog og den bedste i hendes forfatterskab. Hannah Arendt (1906-1975) er tysk jøde, voksede op i Kønigsberg, studerede filosofi i 30'ernes Tyskland og flygtede så fra nazismen til USA.

De sidste par år er flere af hendes bøger oversat til dansk, men denne er den vigtigste, fordi Arendt er bedre som intellektuel debattør og betragter end som filosof.

Revolutionerne i 1700tallet var i virkeligheden restaurative, ifølge Arendt, fordi de sigtede mod at genoprette en tabt politisk orden, som var blevet undertrykt af hhv. den franske enevælde og britisk styre i Amerika. Blandt forskellene var også, at amerikanerne var vant til og opdraget med personligt selvstyre, de var farmere og passede sig selv, og så derfor på forhånd med skepsis på for meget politik. Langt de fleste franskmænd var derimod fattige og umyndiggjorte og derfor også mere modtagelige for skiftende politiske ideer om et helt andet samfund.

Intriger og bagvaskelser

Arendt anfører også, at de franske revolutionære overalt så intriger, bagvaskelse og forræderi, hvilket resulterede i de mange henrettelser. Årsagen hertil finder hun i en sindelagspolitik tilbage fra Rousseau. At drive politik med hjertet og forlange dyden gennemført i politik er farligt. Den amerikanske politiske debat var også præget af uenigheder og fraktioner, men ikke af mistro og konspirationsteorier. Man respekterede hinanden trods forskelle.

Menneskerettigheder blev også forstået vidt forskelligt. Amerikanerne så dem som individernes beskyttelse mod staten, men franskmændene så dem som grundlaget for folkets magt og det, der legitimerede statsmagten, også når den gik over gevind.

Den franske oplysning var overfladisk og får også et par hug af Hannah Arendt, som ser revolutionen som resultater af tanker længere tilbage i tiden.

Hannah Arendts bog er vigtig og også aktuel, fordi hun dissikerer centrale politiske begreber, og viser hvordan små forskelle i tolkningen udløser store konsekvenser i praksis. I dag tales der også meget om rettigheder, frihed og demokrati, men det væsentlige er den rette fortolkning af dem.

Det triste er ifølge Arendt, at den franske revolution skabte historie og drama i verden med store konsekvenser, mens det er den amerikanske, der har haft overvældende succes uden at det er kendt særligt meget uden for USA.