Frode Kristoffersen: Mit Europa

Frode Kristoffersen:

Mit Europa

Fra Frederiksgade til Friedrichstrasse

356 sider, 299 kr.

Gyldendal


NUTIDSHISTORIE

Frode Kristoffersen var i en menneskealder korrespondent i Tyskland, mestendels for Danmarks Radio, og har selv rødder i grænselandet Sønderjylland. I en periode fra 1994-1998 var han også medlem af Europaparlamentet.

Bogen skildrer Europa set fra Tyskland og gennem Frode Kristoffersens briller. Det er fornøjelig og let læsning, hvis man interesserer sig for nyere tysk historie. De ledende tyske politikere i Efterkrigstiden som Konrad Adenauer, Ludwig Erhard, Willy Brandt, Helmut Schmidt og til slut Angela Merkel skildres og ofte med underholdende anekdoter. De mange symbolladede begivenheder i tysk historie fortælles levende som f.eks. Willy Brandts knælen ved Warszawa-ghettoen, hvor Frode Kristoffersen selv var til stede. I det hele taget fremstår Willy Brandt som den store skikkelse, og som Kristoffersen skriver, gik han direkte ind i de danske hjerter, bl.a. ved at kunne tale klingende norsk fra sin emigranttid under Anden Verdenskrig. Stort var chokket derfor, da Kristoffersen under ophold i Harzen hørte, at Brandt gik af som kansler efter afsløringen af DDR-spionen Günter Guillaume i hans regeringskontor.

Helmut Schmidt blev kansler og efter ham fulgte Helmut Kohl, Murens fald og den tyske genforening.

Nutidens svære kunst
Med Gerhard Schröder og Angela Merkel glipper det selvoplevede, og det engagerede forsvinder. I modsætning til faghistorie fortælles der her bredt og levende. Der bringes intet nyt frem, og end ikke et par indiskretioner, som journalister ellers ofte kan krydre deres beretninger med, serveres til den udholdende læser.

Der er langt fra at være en dygtig journalist og så til at kunne skrive sammenhængende, alsidig nutidshistorie, der løfter sig op over at være en lang række af anekdoter. Det kan Kristoffersen ikke. Der er heller ikke nogen kritisk distance til nutidskontroversielle begivenheder, hvilket der burde være plads til på 350 sider. Det er ”Europa von gestern”.

Bogen hæmmes også af alt for mange gentagelser og så utrolig mange fejl i tyske navne, som ikke troværdiggør en mangeårig tysklandskorrespondent. Jeg har i navne og stedangivelser fundet 14 fejl, og der er sikkert flere, f.eks. er følgende forkert stavet: Joseph Lunes, Emmanuel Kant, Oscar la Fontaine, Cicilienhof, Stefan Hayem, Baden Württemberg, Königsber, Frauen Kirche, Rheinland Pfalz, Uffe Ellemann Jensen, Hans Dietrich Genscher, Kai Uwe von Hassel og Anke Sporendonk.