Nyhed: Helle Helle overrasket med laurbær

De danske boghandlere har stemt og kåret årets bog.

Vinderen blev Helle Helles ”Dette burde skrives i nutid” og i disse minutter får hun overrakt prisen af en delegation fra Boghandlerklubben, der har uddelt prisen siden 1954.

Bogen handler om Dorte Hansen, der er i starten af tyverne og lever af sin børneopsparing og af at skrive festsange.

Hun tumler rundt på Midtsjælland i slutningen af 1980’erne og prøver at finde ud af, hvad hun vil med sit liv.

Anmelderne elskede bogen, da den udkom i april 2011, og boghandlerne har nu også kåret den som deres favorit.

LÆS JPs ANMELDELSE: Dette burde skrives i nutid

Men boghandlerne var ikke enige.

Helle Helle vandt i et tæt felt med Erik Valeurs ”Det syvende barn” på andenpladsen, Sara Blædels ”De glemte piger” på tredjepladsen og Søren Ulrik Thomsens digtsamling ”Rystet spejl” på fjerdepladsen.

Ikke første gang

Formanden for priskomitien, Kenneth F Pedersen, kunne afsløre, at Helle Helle har været med i opløbet i mange år, og det hjalp ikke på forfatterens benovelse.

"De gyldne laurbær er jo sådan en pris, som ens gamle idoler har fået engang", sagde Helle Helle, der var spændt ned i sorte læderbukser og stiletstøvler.

Helt anderledes

Helt i sort med rød neglelak fremstår forfatteren helt anderledes end de mennesker, der optræder i hendes bøger.

Det er ofte borgere i det såkaldte Udkantsdanmark, der er ligeglade med boligmagasiner og stiller kaffemaskiner på natbordet, fordi det nu engang er det mest praktiske.

I stedet for at spilde ord på tanker og følelser, beskriver Helle Helle almindelig hverdagshandlinger.

Jeg skriver ad helvedes til...

"Det er faktisk også fordi, jeg skriver ad helvedes til, hvis jeg skal skrive noget om folks voldsomme indre liv," forklarer hun.

"Så jeg ikke skriver så meget om alt det indre. Det er mere registreringer af, hvad personerne gør og siger.

De tuller rundt i Glumsø og spiser onsdagssnegle, når de burde alt muligt andet. Der er noget dragende i at skrive om alle dem, som ikke bare gør det. Som ikke spiser det rigtige, som ikke går det rigtige sted hen, som ikke tager en uddannelse, som ikke tjener pengene", siger Helle Helle, og tager en kort pause for at få en tår champagne.

"Jeg ved ikke, hvad jeg skal nu. Vi skulle egentlig hjem nu og have kylling med tomat i fad. Nu ved jeg ikke, hvad jeg skal. Vi har i hvert fald tøet kyllingen".

Med prisen De Gyldne Laurbær følger 10.000 kroner - og almindeligvist øget bogsalg.

Efternavnet fra oldemoren

Helle Helle - der er døbt Helle Olsen - blev født 14. december 1965 i Nakskov, og hun debuterede som Helle Krogh Hansen med novellen "Et blommetræ", der blev trykt i Information.

Hun tog siden efternavnet Helle fra sin oldemor og sin første roman udgav hun i 1993: "Eksempler på liv".

Helle Helle er exam art. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og uddannet på Forfatterskolen. Hun har desuden arbejdet som radiovært på DR i første halvdel af halvfemserne.

Otte romaner

Hun har udgivet otte romaner - overvejende til positive anmeldelser - og hun har blandt andet modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.

Hendes bøger er oversat til både norsk, svensk, estisk, hollandsk, tysk og tjekkisk.

Hun har modtaget en række priser og præmieringer - blandt andet. Kritikerprisen, PO Enquist-prisen, Beatriceprisen og Otto Rungs Forfatterlegat.

Hun var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2009

Romanen skal dramatiseres

"Dette burde skrives i nutid" er på vej til scenen, idet Mungo Park har sikret sig rettighederne til romanen.

Der er efter nogle forpremierer egentlig premiere den 7. marts og for iscenesættelsen står Mongo Parks leder Martin Lyngbo.

I forbindelse med dramatiseringen af romanen har Helle Helle udtalt:

Store forventninger

"Min nye roman skal dramatiseres. For mig lyder det umuligt. På den anden side er det Mungo Park, der skal gøre det. Jeg er fuld af forventning.”

Og Martin Lyngbo har store forventninger til stykket:

"For mig at se er Helle Helle den bedste nulevende sprogbruger, vi har. Der er derfor både ærefrygt og begejstring forbundet med at skulle arbejde med litterært materiale af så høj kvalitet.”