Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Mikkel Ørsted Sauzet - Aske | bog.guide.dk

Anmeldelse af Mikkel Ørsted Sauzet - Aske

Mikkel Ørsted Sauzet debuterer med en ond grafisk fortælling om slavehandel på Haiti.

Grafisk fortælling
Mikkel Ørsted Sauzet
ASKE
112 sider, 190 kr.
Aben Maler
Er udkommet
 

B97302997Z.1_20130826205029_000+GM86G6D0.2-0.jpgEn ung, sort kvinde svinger sin machete for at hugge sukkerroer ned. Hun er brændemærket over sit højre bryst. CdL, står der – plantageejerens initialer. Den unge pige er slave, og hun er gravid. Pludselig falder hun om og føder. Hun flygter gennem roerne for at beskytte sit barn, men bliver fanget. Hun dør under en hjerteskærende begivenhed, men barnet bliver reddet.

Barnet er lys i huden og sandsynligvis resultatet af en hvid mands voldtægt. Hun vokser op som udstødt blandt de andre slaver, men hævner sig som stor pige og stikker af.

Blodig ondskab

Det er ikke mange minutter af pigens liv, vi hører om i fortællingen. Første del omhandler fødslen og de følgende par timer. Anden del viser hende som 6-7-årig, hvor hun mishandles af de andre slavepiger. I tredje og sidste del, hvori hun flygter, er hun vel 13 år.

Med disse tre små ordløse fortællinger formår debutanten Mikkel Ørsted Sauzet på overbevisende facon at tegne et helt liv, en hel skæbne. Og den er lidet opløftende – stemningen er gennemført ond.

Det er en historie om undertrykkelse og misbrug og som sådan evigtgyldig, selvom rammerne er 1700-tallets Haiti. Alt er tegnet med rød kuglepen, hvilket er en passende farve med denne blodige fortælling in mente. Denne metode er set før, hos billedkunstneren Morten Schelde, men gribende og virkningsfuldt er det.

Anmeldelse: Li Kunwu & P.Ötie: Et kinesisk liv 1

17-09-2011: En formidabel graphic novel tegner et barsk og levende billede af en drengs opvækst i et totalitært Kina. Læs artikel

Anmeldelse: Sophie Gee: Årets skandale

14-02-2008: ”Årets skandale” er en begavet og veloplagt historie fra begyndelsen af 1700-tallet. Læs artikel

Anmeldelse af Ildefonso Falcones - Sigøjnerinden fra Sevilla

30-11-2013: Forfatteren til ”Havets katedral” er aktuel med en omfangsrig roman om sigøjnerliv i 1700-tallets Spanien. Læs artikel

Anmeldelse af Emmanuel Guibert - Alans krig

24-08-2013: Emmanuel Guiberts grafiske fortælling om soldaten Alan Cope er et pletskud om et individ under Anden Verdenskrig. Læs artikel

Anmeldelse: Maximilien Le Roy: Over Muren

12-06-2012: Gribende fortælling om en ung mands had mod Israel - i en veltegnet, men enøjet historie. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...