Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Jan Kofod Winther: Himmelskud over København | bog.guide.dk

Jan Kofod Winther: Himmelskud over København

Jan Kofod Winthers flyfotos er mange steder rene kunstværker.

JAN KOFOD WINTHER:

HIMMELSKUD OVER KØBENHAVN

328 sider, 350kr.

Gyldendal

Er udkommet

Jan Kofod Winthers værktøjer er et lille Cessna-fly og et fotografiapparat. Begge betjenes, når han ser København fra oven. Han styrer fartøjet med venstre hånd og bevæger kameraet i den anden. Om dagen og natten, ved daggry og i skumringen på alle årstider er han gået på vingerne for at forevige den danske hovedstad fra en himmelposition. Disse manøvrer, der forekommer halsbrækkende for mere jordbundne gemytter, har resulteret i et poetisk værk med tilhørende faktaoplysninger. For ikke alle af Københavns lokaliteter er genkendelige fra den høje position, men spændende er de mange billeder, der tilsammen udgør et kulturhistorisk vidnesbyrd om en smuk stad i udkanten af dronningeriget.

Arkitektoniske perler


Registreringen af arkitektoniske perler er mange, bl.a. broen i det blånende Øresund; den mosaiske kirkegård på Nørrebro tager sig ud som et indbydende billedtæppe, hovedbanegården som et futuristisk kunstværk og Tuborg Havn som en udtænkt collage af bolig, erhverv og offentlige institutioner.

Den japanske byggeskik træder tydeligt frem i gengivelsen af Tietgen Kollegiet i Ørestaden, og Nyhavns farvesymfoni tangerer postkortidyl, mens Vestre Fængsels gårdanlæg ligner et fintmasket edderkoppespind, og cykelstativerne på Østerport Station kan opfattes som én stor installation.

Jan Kofod Winther er en erfaren pilot med over 25 år i luften. Til tidligere projekter som ”Himmelskud” og ”Danmarks set fra oven” er han gået på vingerne og landet med materiale til udstillinger på museer i ind- og udland.

Anmeldelse af Jens Blendstrup og Lars Gundersen - Venedig – eller kunsten at fare vild

08-11-2014: Afkroge: Jens Blendstrup er i grotesk topform, når han fabulerer om Venedig akkompagneret af Lars Gundersens fotos. Læs artikel

Anmeldelse af Søren Skov - Jysk natur

15-04-2014: Indbydende: Naturjournalisten Søren Skovs skildring af 40 områder i Jylland er fremragende formidling og en hyldest til hovedlandets mangfoldige landskab. Læs artikel

Anmeldelse af Den Kongelige Livgarde og Jan Grarup - Mærket for livet. Tatoveringer blandt Livgardens soldater

10-01-2014: Fotografen Jan Grarup fortæller et vigtigt stykke dansk krigshistorie gennem soldaternes tatoveringer. Læs artikel

Anmeldelse: Fotografiske sjæledramaer

16-05-2012: Bogen om John R. Johnsens balletbilleder er en generøs læseoplevelse. Læs artikel

Anmeldelse: Jens Blendstrup og Lars Gundersen: Berlin - Øjenvidnevariationer

21-04-2012: Fotografiet kan fange de arkitektoniske sammenstød i Berlins bybillede, men ikke de menneskelige og fysiske ruiner, som den litterære tekst kan. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...