Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Den Kongelige Livgarde og Jan.. | bog.guide.dk

Med minderne uden på kroppen

Fotografen Jan Grarup fortæller et vigtigt stykke dansk krigshistorie gennem soldaternes tatoveringer.

Fotobog
Den Kongelige Livgarde og Jan Grarup
Mærket for livet – tatoveringer blandt Livgardens soldater

336 sider, 300 kr.

Gyldendal


De fleste mennesker oplever en eller flere ting i løbet af livet, som de husker for evigt.

Når man er udsendt som soldat til Afghanistan, kan det i hvert fald ikke undgås. De fleste udsendte oplever hændelser, som mærker dem for livet, og som det kan være svært at lukke op og fortælle om, når man kommer hjem til Danmark igen. Måske er det derfor, at så mange af soldaterne får foreviget deres oplevelser på kroppen.

B97497864Z.1_20140109194107_000+GEQ9OBOU.1-0.jpg

I sin nye fotobog tager den prisvindende fotograf Jan Grarup udgangspunkt i de tatoveringer, som soldaterne fra livregimentet har fået lavet før og efter deres udsendelse.

”Pro Rege et Grege” står der tatoveret på mange af soldaternes arme, ben og rygge. Livgardens regimentsmærke er en skinnende sol med en erklæring om, at man kæmper for både kongen og folket. Men flere af soldaterne er også gået videre. Vi ser en hel ryg dækket med et kors formet med soldatens børn, vi møder ravnene Hugin og Munin på skuldrene, og vi ser underarme med maleriske scenarier af ensomme soldater.

Til minde og ære

Bogen bringer os helt tæt på soldaternes egne historier. Flere af dem har tatoveret de voldsomme oplevelser på kroppen for at vise dem til omverdenen og for at ære og mindes de faldne kammerater.

Man går ikke bare ind fra gaden og beder soldater smide trøjen. Det kræver tid og tillid at få lov til den slags. Men den 44-årige Jan Grarup er nu heller ikke hvem som helst. Han har siden 1990’erne dækket et utal af krige og katastrofer og har selv gennemgået nogle af de samme oplevelser som soldaterne. Den eneste forskel er, at han kun er bevæbnet med sit kamera.

Teksterne trækker også

B97497864Z.1_20140109194107_000+GEQ9OBOH.1-0.jpg

Hvis man ser på ”Mærket for livet” som en rendyrket fotobog, bliver man nok en anelse skuffet. Billederne kan blive en tand for registrerende, og til trods for Grarups dystre æstetik trækker teksterne lige så meget i læseren, som billederne gør. Men man går alligevel ikke galt i byen med denne bog.

Der er tale om utrolig stærk fotojournalistisk, med ekstra tryk på journalistik. Bogen bliver et samtidsdokument, som fortæller soldaternes helt personlige historie på en måde, som den aldrig er blevet fortalt før.

Man bliver berørt af de mange beretninger, ja, man bliver næsten mærket for livet.

Anmeldelse: Torben Weirup: Forstadsland

03-04-2012: Vi kender alle undskyldningerne for at flytte til forstaden: Mere plads til ungerne, grønt, naboskab og frisk luft. Men prisen er også længere transporttid og generel kedsomhed. En fotobog om forstæderne spørger, om de ikke har haft deres epoke. Læs artikel

Anmeldelse: Hans Edvard Nørregård-Nielsen: Stemmer og steder I - II

03-09-2011: I Hans Edvard Nørregård- Nielsens to bind om Limfjorden og omgivende lande får læseren det hele med og også lidt mere. Læs artikel

Anmeldelse: Krass Clement: Paris - Carnet de Recherche

17-11-2010: Krass Clement tager læseren på en rejse i Paris i 1960'erne og 1970'erne og finder igen motiver til eftertanke. Læs artikel

Anmeldelse: Nicky Bonne: Muhammed

20-04-2007: Fotobog: Billederne af 43 danske drenge og mænd med navnet Muhammed skaber herligt gennemtræk i fordommenes adressebog. Læs artikel

Anmeldelse af Jens Blendstrup og Lars Gundersen - Venedig – eller kunsten at fare vild

08-11-2014: Afkroge: Jens Blendstrup er i grotesk topform, når han fabulerer om Venedig akkompagneret af Lars Gundersens fotos. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...