Anmeldelse:
Anmeldelse: 6 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Thomas Mann - Sene fortællinger -.. | bog.guide.dk

Anmeldelse af Thomas Mann - Sene fortællinger - 1919-1953

Noveller: Thomas Manns fortællinger byder på afvekslende, forunderlige og berigende oplevelser. Tilmed er de mesterligt oversat.

Thomas Mann
Sene fortællinger – 1919-1953
oversat af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad
368 sider, 350 kr
Gyldendal
Er udkommet
 

B97220342Z.1_20130624190756_000+GQO53CPH.2-0.jpgSene og sene, det er nu så meget sagt. Den ældste fortælling ”Herre og hund” i nærværende udvalg er fra 1919, og Thomas Mann levede til 1955. Den har undertitlen ”en idyl”, og er i sin umiddelbarhed en afslappet skildring af forfatterens hengivne forhold til en hund.

Idyl er nu også så meget sagt. Ikke at der er noget skræmmende i teksten, men man skal ikke langt ind i den, før Thomas Manns berømte ironi fornemmes som umærkelige luftninger. Den er skrevet i 1918 og kan læses som en ironisk kommentar til evolutionslæreren, men også som et lettere, sikkert bevidst illusorisk forsøg på at etablere en anden, mere problemfri borgerlighed end Manns oprindelige. Samme år havde han afsluttet sit kontroversielle værk ”Et upolitisk menneskes betragtninger”, der er blevet karakteriseret som et forsøg på en ”konservativ revolution”. Under alle omstændigheder er der noget gelassent og underfundigt i teksten, som man ikke rigtigt ved, om man skal tage på ordet. ”Den opkaster ikke sædelighedens højere problemer, ej heller dissekerer den betydningsfulde karakterer og bringer slet ikke samfundsproblemer nærmere en løsning”, forklarede han.

Heksameterdigt og nazisme

Fortællingen hører sammen med den næste fra samme år: ”Sang om det lille barn”. Et langt, bevæget digt om forfatterens glæde over den yngste datter, Elisabeths fødsel og dåb i 1918. Thomas Mann benytter sig af heksameteret og skal være inspireret af Goethes ”Hermann und Dorothea”. Det fortælles, at Goethe bad en ekspert strege de vers ud, hvor heksameteret ikke fungerede, hvortil manden svarede: ”Så skulle jeg strege dem alle ud”, og Mann forholder sig da også særdeles frit til versemålet. Også den tekst har undertitlen ”Idyl”, og idyllisk er den.

”Mine første forsøg på at gå efter 'Betragtningernes' lange abstraktion er begge idyller, den om barnet og den om dyret og landskabet. De er vidnesbyrd om et dybt behov for afværgelse, fred, munterhed, kærlighed og hjertelighed (...) et behov for det blivende, urørlige, hellige”, skrev han året efter.

Den berømte og frysende uhyggelige novelle ”Mario og tryllekunstneren” (1930) om en kynisk, ondskabsfuld taskenspiller, der driver den arme Mario til dødelig desperation, foregriber Manns modbydelighed ved fascisme og nazisme.

Et lignende tema kan fornemmes i den indiske legende ”De forbyttede hoveder” (1940) om to ynglinge, der er hinandens bedste venner og elsker den samme pige. Den mest intellektuelle og selvbevidste af dem får hende, skønt hun i al hemmelighed elsker den anden. Under en art religiøs ekstase kapper de begge hovedet af sig selv, men de kommer på plads igen, kun forbyttet. Det fører til en del komik og dramatik. Denne vidunderligt fortalte novelle, hvor Thomas Manns ironiske humor svæver frit i en art sfærisk vægtløshed, byder på adskillige fortolkningsmuligheder. Man mærker tydeligt det identitetsproblem, som Mann selv må have følt som eksileret, i USA bosat tysker under anden verdenskrig, men fortællingen har langt dybere perspektiver.

I ”Loven” (1943) genfortæller han store dele af ” Bibelens ”Anden Mosebog” om israelitterne udfrielse af Ægypten under anførsel af Moses og tegner et grumt billede af en autoritær stats(leders) tilblivelse og ideologi. Moses taler på Herrens vegne og proklamerer, at ingen afvigere tolereres: »Jeg vil løfte min fod, siger Herren, og træde ham ned i snavset – dybt ned i jorden vil jeg træde spotteren, hundrede og tolv favne ned, og mennesker og dyr skal gå i en bue uden om stedet, hvor jeg trådte ham ned.«

Fru Rosalies kærlighed

Samlingens mesterværk blandt mesterværker, ”Den bedragne”, er også den sidste fortælling, Mann skrev, og den har en koncentration, en gru og dybde som kun Karen Blixens fortællinger kan måle sig med.

I et lettere distanceret, nøgternt sprog berettes der om fru Rosalie, en 50-årig kvinde med et lyst, muntert og en smule enfoldigt sind. Hun er ude over klimakteriet, men da man til hendes søn hyrer en helt ung amerikaner som engelsklærer, betages hun af ham i en svimlende forelskelse. Hun har også en datter, der på grund af en klumpfod mener sig afskåret fra det erotiske liv, men praktiserer en kølig, krystalklar logik og dyrker det abstrakte maleri. Hun er sin mors fortrolige, der med alle tænkelige argumenter råder hende fra at søge forelskelsen realiseret.

Men en dag får fru Rosalie pludseligt og aldeles uforudset en menstruation, som hun udlægger som bekræftelse på, at hun og hendes forelskelse er i pagt med og velsignet af naturen, og hun gribes af rastløs eufori. Men naturen er bedragerisk – deraf titlen; hvori bedraget består, skal ikke røbes, men naturens bedrag inviterer til selvbedrag, og det bukker fru Rosalie under for. Trods sin kloge datters råd kan hun ikke kan se nogen anden dimension i kærligheden end den erotiske betagelse.

Alle som én er fortællingerne besættende, foruroligende og medrivende, båret af Thomas Manns kunstneriske geni og overlegne sproglige beherskelse, så at sætningerne ubesværet moduleres efter hans humor, ironi – og store menneskelighed. Også oversættelsen er en imponerende præstation, der med seismisk akkuratesse følger tyskerens ofte guirlandeagtigt svungne sætningskonstruktioner. Ikke for ingenting findes der en stor afhandling med titlen ”Thomas Mann und der lange Satz”.

Både dette bind og det foregående, ”Tidlige fortællinger 1893 – 1912”, byder – hvis man giver sig tid – på forunderlige, berigende oplevelser, formet og formidlet af en kunstens utrættelige vismand.

Thomas Mann som modkultur

Anmeldelse af Maja Lee Langvad - Hun er vred

03-06-2014: Vidnesbyrd: To nye bøger viser Maja Lee Langvad som en original og tankevækkende forfatter, der undersøger svært materiale med litteraturens virkemidler. Man bliver klogere, og man berøres. Læs artikel

Anmeldelse: Siegfried Lenz: Masken - Fortællinger

06-07-2012: Siegfrid Lenz leger med forholdet mellem sandhed og løgn i en fremragende novellesamling. Læs artikel

Anmeldelse: Jiro Taniguchi: Manden der går tur

03-01-2012: Japanske Jiro Taniguchi serverer et zen-øjeblik i sin nye, fortryllende tegneserie. Læs artikel

Anmeldelse af Jakob Aahauge - Hvordan vi lever

11-11-2014: Jakob Aahauge debuterer med 15 ultrakorte fortællinger om et menneske uden mål eller retning. Det er både godt og skidt. Læs artikel

Anmeldelse af Johannes Mølehave - Tilfældighed og skæbne. Fra statsbankerot til guldalder. Perioden 1813-24

03-05-2014: Forfatterpræsten tegner og fortæller om Blicher, Martin Møller og Grundtvig. Det går ikke godt. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...