Anmeldelse: Puk Damsgaard Andersen: De renes land

Hvis man er en ambitiøs journalist med interesse for internationale brændpunkter, bør man straks slå sig ned i Pakistan. Her samles alle tidens store historier om krig, terror, identitet, religion, tradition og stormagtspolitik i en bugnende journalistisk guldgrube.

Det har to af landets kvikkeste udlandsjournalister i disse år gjort. Den ene er TV 2's fremragende reporter Simi Jan, den anden Jyllands-Postens Puk Damsgaard Andersen, der er bosat i Islamabad.

Sidstnævnte har skrevet en meget fin bog om tre pakistanske kvinder, deres liv og deres verden. Det er en oplagt vinkel på ”De Renes Land”, som navnet Pakistan betyder. Landets grundlæggere forestillede sig netop, at de kunne viske tavlen ren med en helt ny stat for Indiens muslimer. Og når man gør rent med religionens opløsningsmidler, går det jo gerne ud over kvinderne.

Bomben mod ambassaden

Puk Damsgaard fortæller om tre forskellige kvinder: Den kristne Nadia, den ikke-religiøse Aliya og den stærkt religiøse muslim Binte Masood.

Historien om Nadia rammer plet på mange planer. Hendes mand var medarbejder på Danmarks ambassade i Islamabad og blev dræbt af bomben mod ambassaden sidste sommer. Vi bliver mindet om, at bomben faktisk ødelagde hele familier - selv om der ikke lige var danske ofre.

Det er ikke blot en hjerteskærende historie om en kvinde og hendes lille datter, der mister deres mand og far, men også et billede af Pakistan. En enke i slutningen af tyverne har ikke en jordisk chance for at skabe sig et nyt liv og bliver derfor afhængig af sine forældre, der endda forsøger at holde datteren ærbart sørgende så længe som muligt.

Den triste ironi er, at Nadia desperat ender med at forsøge at komme til Danmark. Det er selvfølgelig fuldkommen håbløst, hvilket kun føjer endnu et deprimerende lag til historien.

Lidt af et scoop

Den anden historie er lidt af et scoop. Det er lykkedes Puk Damsgaard at få adgang til den berygtede kvindekoranskole Jamia Hafsa ved den Røde Moske, der var centrum for en islamistisk sekts kamp for at indføre total sharia i hele landet. Ved at følge en lærerinde på skolen får man et unikt indblik i de koranstuderendes tankegang - som kun en kvindelig journalist kan give i et så religiøst land. Det kunne snildt være udfoldet til en hel bog om islamismens kvindelige krigere.

Den sidste historie handler om den moderne kvinde Aliya, hendes kæreste og deres håbløse kamp mod traditionerne. Som del af Pakistans store, ofte veluddannede middelklasse har heller ikke de nogen egentlig chance for at bryde igennem murene.

Jornalistikkens kerne

Tilsammen er det historien om et land, der var mislykket fra første færd. Puk Damsgaard sætter navne og ansigter på den historie, og det gør hun godt. Hun holder sig også (næsten) konsekvent fra at skrive, hvad hovedpersonerne tænker og føler om sager, hun umuligt kan vide noget om.

Hun er bedst, når hun ikke psykologiserer eller lommefilosoferer, men helt neutralt beskriver den unge enkes bekymringer, undervisningen i koranskolen eller forhindringerne for en begavet kvindes ambitioner.

Når hun gør det, kommer hun tæt på journalistikkens kerne: At være det rigtige sted og fortælle, hvad der sker.



Martin Krasnik er journalist på Weekendavisen og forfatter til ”De retfærdige” og ”Min amerikanske drøm”.

Puk Damsgaard Andersen: De renes land, 240 sider, 250 kr., Jyllands-Postens Forlag, er udkommet