Anmeldelse: Ogier Ghislan de Busbecq: Tyrkiske breve

HISTORIE

OGIER GHISLAN DE BUSBECQ:

TYRKISKE BREVE

Fire beretninger fra Süleyman den Prægtiges hof.

Med mange træsnit af Melchior Lorck.

Oversat fra latin af Claus Asbjørn Andersen.

280 sider, stort format, indbundet 340 kr. (vejl.).

Carsten Niebuhr Biblioteket Forlaget Vandkunsten

Er udkommet

Nej, det drejer sig ikke om en EU-udsending i snak med Tyrkiets nuværende ”sultan”, premierminister Recep Erdogan. Scenen er Europa i 1500-tallet, da vores kontinent domineredes af to stormagter, som grænsede op mod hinanden: Det osmanniske Rige med hovedstad i Konstantinopel (dette navn bruger Busbecq konsekvent om Istanbul, der havde været muslimsk siden 1453) og Det tysk-romerske Rige.

Spændt forhold

I 1529 var sultan Süleyman den Prægtige fra Tyrkiet med en anseelig hær trængt så langt ind i Det tysk- romerske Rige, at hovedstaden, Wien, var truet.

Tyrkerne var imidlertid blevet slået og trængt tilbage, og siden var forholdet mellem de to magter spændt. Det var baggrunden for, at kejser Ferdinand i 1556 sendte Ogier Ghislan de Busbeck til Konstantinopel for som ambassadør at bringe en fredstraktat og fredelige forhold i stand.

Altså drog Busbecq af sted på en besværlig rejse til tyrkens land, først sejlende på Donau, siden til hest, indtil han og hans ledsagere nåede Konstantinopel.

Fem breve

Blandt ambassadens folk befandt sig en flensborger, maleren og tegneren Melchior Lorck, der havde ført en omtumlet tilværelse og her optræder som illustrator til brevene fra Tyrkiet. Disse, fem i alt, er regulære - ret lange - breve stilet til en diplomatven af Busbeck, som var en videbegærlig mand, der gerne ville berette stort og småt om det ukendte land.

Det gør han udmærket, fremgår det af denne usædvanligt smukke bog. Bortset fra, at gotiske bogstaver her er erstattet med romanske, ligner den i stil og udseende virkelig en bog fra hine tider, da Johann Gutenberg nylig havde opfundet bogtrykkerkunsten.

Dog savnes billedtekster til Lorcks smukke træsnit.

Alsidig orienteret

Og hvad skriver diplomaten så om? Næsten alt, for han er en alsidigt orienteret mand, der går meget op i dyreliv og omhyggeligt noterer, hvad han iagttager på en rejse mod øst, langt forbi Ankara.

I Istanbul er han som alle, der har besøgt byen, begejstret for Hagia Sofia, den imponerende oprindeligt kristne katedral, der ved Busbecqs ankomst havde været muslimsk helligdom et århundrede.

Fint tidsbillede

Islams indflydelse på landet optager ham meget, og han giver en skildring af den muslimske hverdag, der også har gyldighed i dag.

Men primært var han jo kommet til landet af sikkerhedspolitiske grunde, og her må hans rapport til kejseren i Wien have udtrykt, at Süleymans hær var særdeles frygtindgydende. Det blev den ved at være, og i 1683 stod tyrkerne atter ved Wiens porte (hvorfra de på ny blev sendt ned på Balkan).

Da var Busbecq for længst hjemme igen, men i brevene havde han givet et fint tyrkisk tidsbillede af interesse også i dag.