Manu Sareen:
KLODS-HASSAN
Illustreret af Rasmus Bregnhøi
32 sider, 100 kr.
Politikens Forlag
Eventyrformen spiller godt sammen med det stereotype indvandrerunivers, som Manu Sareen gør tykt, men kærligt grin med i alle sine bøger.
Klods-Hassan og hans brødre er af somalisk oprindelse, og Kunta Kinte fra Kunta Kinte Grill og Kunta Kinte Klip søger en værdig mage til sin datter, den yndige Umfufu. Hun holder hof tronende på grillbardisken, og de to ”africanaboys” Abdi Krim og Abdella falder selvfølgelig helt igennem med deres bling-bling, hiphop og koranrecitering, mens lillebror Hassan tager kegler i grillen, hvor der ikke steges hane- men grill-”killinger”:
Kan man få en due med? Det kan du da godt, sagde Umfufu. Men vi laver kun takeaway, så der er ikke rigtig nogen tallerkener.
Det er totalt fjollet og ret grineren uden at være så meget mere end det. Også i denne bog fanger Rasmus Bregnhøis illustrationer fuldstændigt tonen og fortæller med i fint og fjollet samspil med teksten.
Har du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk



