Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 af 6
Artiklens emner:

Anmeldelse: Malene Fenger-Grøndahl og Marianne Nøhr Larsen (red.): Den forbandede kærlighed

At tilhøre en minoritet kan være svært. At være både homoseksuel og af anden etnisk oprindelse end flertallet dobbelt svært.

Malene Fenger-Grøndahl

og Marianne Nøhr Larsen (red.):

Den forbandede kærlighed

14 fortællinger om homoseksuelle og kulturel mangfoldighed

207 sider, ill., 228 kr.

CDR-Forlag ApS


HOMOSEKSUALITET Titlen ”Den forbandede kærlighed” levner ingen tvivl om, at kærlighed kan være alt andet end en dans på roser. Yderligere tornefuld bliver den, hvis man er homoseksuel og har været nødt til at fortie og fortrænge sin seksuelle orientering på grund af hensyn til familien og det religiøse og kulturelle bagland. ”Etno-homo” bliver det kaldt af mange homo- eller biseksuelle med anden etnisk baggrund end dansk, hvormed de kategoriserer sig som såvel etnisk som seksuel minoritet.

Hvordan denne dobbelt-minoritets-tilværelse former sig, afdækkes i 14 fortællinger, hvor unge og yngre mennesker m/k i alderen 17-34 år beretter om deres liv og de konsekvenser, det har haft for dem at være homoseksuelle. De eller deres forældre er kommet til Danmark vidt forskellige steder fra (Filippinerne, Færøerne, Indien, Irak, Island, Kenya, Kina, Marokko, Pakistan, Tyrkiet og Egypten), men fælles for dem er, at de har oplevet modstand mod homoseksualitet hos familie, slægt og venner. Denne afstandtagen og fordommene har de unge valgt at tackle på forskellig vis (åbenhed, hemmeligholdelse, en blød mellemvej), men forskelligheden til trods deler bidragyderne de vanskelige overvejelser om, hvem de egentligt er, og hvordan de gerne vil leve deres liv.

Ind imellem de 14 historier flettes dels et kulturtema om, hvor varieret køn, seksualitet, familie og parforhold udfolder sig, dels et historietema, som leverer brikker til homoseksualitetens historie i Danmark. Bagerst findes en litteraturliste samt oversigt over organisationer og foreninger, rådgivninger, websider m.v., således at bogen kan fungere som håndbog for den unge, der tror eller ved, at han/hun er homoseksuel.

Kreative løsninger


Beretningerne har været både informativ, sørgelig og opmuntrende læsning, der giver et vældigt godt indblik i de udfordringer, ikke mindst muslimske homoseksuelle står over for. Men ifølge 17-årige tyrkiske Eren, kan man sagtens være både muslim og homo, for Koranen er mange steder så upræcis og modsætningsfuld, så der er lagt op til personlig fortolkning. Den udøver han så, bl.a. med henvisning til, at når respekterede islamiske lærde lyver, til trods for at det er en synd, og alligevel kalder sig muslimer, så kan Eren også kalde sig muslim, selv om han er homoseksuel.

En anden kreativ løsning står 27-årige pakistanske Lubna for. Hun har fundet den eneste ene, men Lubnas bror er bøsse og bliver måske aldrig gift. Medmindre han kan finde ud af at gifte sig proforma med en pakistansk lesbisk, så facaden er i orden, for så kan parterne jo altid sidenhen hver især dyrke andre kærester af eget køn.

Jeg er med på vognen


Målgruppen er først og fremmest unge, men midaldrende og gamle kan fint læse med. Ifølge forordet er teksten da også skrevet til alle, der gerne vil deltage i debatten om det gode liv, og hvem vil ikke det? Overordnet er interview-bogen ét langt forsvar for tolerance over for det anderledes - den multikulturelle position, jeg sædvanligvis gør, hvad jeg kan, for at give modspil - men lige præcis i denne specifikke sammenhæng vil jeg gerne med på vognen. I hvert fald et pænt stykke ad vejen.


Anmeldelse: Håkan Nesser: Fra doktor Klimtes horisont

11-11-2011: ”Fra doktor Klimkes horisont” har både noget for den, der bare vil læse en god historie, og for den, der har lyst til et kig ind i forfatterens værksted. Under læsningen kan man nemt komme til at tænke på den russisk-amerikanske forfatter Vladimir Nabokov. Læs artikel

Anmeldelse: Gert Holmgaard Nielsen: Balancegang

12-06-2010: ”Balancegang” er en nuanceret beskrivelse af Kinas egen kamp med menneskerettigheder. Læs artikel

Anmeldelse: Jan Sonnergaard: Gamle historier 1990-2008

05-11-2009: Lejlighedstekster og små novelleperler fra Jan Sonnergaards første 18 forfatterår. Når han gider, kan han være én af de bedste, vi har. Læs artikel

Anmeldelse: Pernille Vigsø Bagge: Løbetid

20-10-2008: SF's ligestillingsordfører Pernille Vigsø Bagge har sat sig for at give helt almindelige, normalt usynlige, kvinder stemme. Det slipper hun godt fra i en ny portrætbog. Læs artikel

Anmeldelse: Så fjernt, og dog så tæt på

28-02-2008: Tag på vinterferie til de varme lande med sydøstasiatiske fortællinger. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...