Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse: Helle Vibeke Jensen: SLANGEHUND | bog.guide.dk

Anmeldelse: Helle Vibeke Jensen: SLANGEHUND

Nye børnebøger med og uden ord.

Helle Vibeke Jensen:

SLANGEHUND

40 s. 229 kr.

Høst og Søn


Kåre Bluitgen og Birde Poulsen:

TRE RÆVE OG EN FJERDE

32 s. 228 kr.

ABC Forlag

[x] [x] [x]

Christina Hesselholdt og Tine Modeweg Hansen:

DEN GRÅDIGE SKARV

32 s. 199 kr.

Høst og Søn

[x] [x] [x] [x] [x]

Tine Torp Thorlin:

COME ON MIRANDA

268 s. 179,95 kr.

Borgens

[x] [x] [x]

Helle Vibeke Jensen, som tidligere har illustreret bl.a. Janne Tellers ”Hvis der var krig i Norden” (2004), har med ”Slangehund” begået en ordløs billedfortælling, der må være årets mest funky udgivelse. Ikke nok med at billedbogen næsten er musikalsk i sit udtryk - motiver fra bogen indgår også i den japanske tøjdesigner Issey Miyakes forår- og sommerkollektion.

Det øglelignende væsen, slangehunden, tager på ryggen af en flyvende sneglefisk på en æstetisk rejse i et besynderligt lækker-lækkerland af grønne glasperler, kinesiske parasoller og campingvogne på fuglefødder. Det er fantastisk flot, og billedforfatteren formår faktisk at få en fortælling med begyndelse, midte og slutning ud af det.

Bogen er imidlertid ikke fri for en elegant kølighed, der virker en smule uinviterende.

Det kan være en kvalitet, at en (børne)bog ikke er så tydelig i sin henvendelsesform, at målgruppen på forhånd er defineret, og det er da heller ikke til at forudsige, om denne bog ender i børneværelset eller på mors sofabord.

Dyrefabel med morale
Med ”Tre ræve og en fjerde” kommenterer Kåre Bluitgen med klar og tydelig stemme flygtningepolitikken.

Forlaget har valgt at sende hele to eksemplarer til Dansk Folkeparti, og budskabet er da heller ikke til at misforstå. Forfatteren har i samarbejde med illustratoren Birde Poulsen skabt en dyrefabel om en lille mus, der krydser grænsen til ræveland. Dér står tre lumske ræve og byder gæsten velkommen - med skarpe tænder og hagesmæk på.

På ægte fabelvis får den kloge mus vendt situationen helt på hovedet. Den giver sig til at forklare, at den faktisk er en ræv! I hvert fald noget, der ligner, for når det kommer til stykket, er de slet ikke så forskellige: »Jeg bliver lige så sulten og bange og glad og ked af det som jer (?) Og lige så håbløst forelsket. Altså er jeg ligeså meget ræv som jer!«

Fabelen er en genre, der om nogen har lov til at opdrage og moralisere. Børnebogsmarkedet har ellers været støvsuget for løftede pegefingre et stykke tid, så egentlig er det et modigt projekt. Både forfatter og illustrator fortæller imidlertid fint og afdæmpet, og det er velgørende i sammenhængen. Men også lidt kedeligt.

Har himlen hænder?
Sådan spørger hovedpersonen Amalie i Christina Hesselholdts og Tine Modeweg-Hansens billedbog ”Den grådige skarv”, for himlen har nemlig tabt en skarv med en ål stikkende ud af halsen. Himlen skulle lige klø sig, og det skal den jo have lov til. Men nu ligger den lange ål på fortovet og ”har fået en tanke” (det hedder det, fortæller Amalies mor, når en fisk er ved at blive fordærvet).

Nu følger en meget mærkelig og helt vidunderlig historie om, hvad der egentlig skete. Var det himlens skyld det hele? Hvad er det egentlig, ålen tænker på? Og kan grådighed trække en skarv fra himlen ned på jorden? Det kommer både Amalie, hendes mor og papfaren Papi, såvel som himlen, skarven og ålen med bud på i denne skæve fortælling om årsager og sammenhænge, sprog og almindeligt børneliv.

Christina Hesselholdt skriver litteratur for børn med dybde og finurlighed, og hun sætter sig ikke på hug for at nå sin barnelæser. Når man kan finde poesien frem i et dødt ålehoved, er det ikke nødvendigt.

Tine Modeweg-Hansens herlige illustrationer kan den samme kunst, og de to udgør et efterhånden perfekt samarbejdet makkerpar.

Ironi uden afstand
Tine Torp Thorlin hedder den 19-årige debutant, der har skrevet ungdomsromanen ”Come on Miranda”. Mirandas mor flyttede pludseligt fra familien, da Miranda var 12, og det har sat spor i den unge pige, som vi følger i gymnasietiden med alt, hvad det indebærer af fester, drengeproblemer og overvejelser over tøj og hår.

Miranda er heldigvis mere end det. Hun gør sig tanker om sig selv, hvor hun kommer fra, og hvor hun er på vej hen.

Det er tydeligt, at forfatteren har gymnasietiden i frisk erindring. Det giver hendes ord og fortælling en autenticitet, der sine steder går lige i hjertet. Samtidig mangler måske den afstand, der giver rum for at fortolke begivenhederne på en vedkommende måde. Miranda er, som også titlen indikerer, en slags kommentator til sig selv og sit eget liv.

”Come on Miranda” er et typisk eksempel på en sådan kommentar og på den ironisk-distancerede selvfremstilling, der præger romanen. Det er synd, for det er åbenlyst, at der er mere på spil i både hovedperson og forfatter.

kultur@jp.dk

Anmeldelse af Jens Christian Grøndahl - Med bedstemor i tidens labyrint

03-06-2013: Jens Christian Grøndahl debuterer som børnebogsforfatter med en fin fortælling om dengang, bedstemor var lille. Læs artikel

Anmeldelse: Driblekunstneren Fupz

10-03-2012: Kim Fupz Aakeson og Kamila Slocinska er et godt billedbogsmakkerpar. Læs artikel

Anmeldelse: Klaas Verplancke: Æblemos

27-07-2011: Selv de sødeste fædre kan bliv sure ind i mellem. Læs artikel

Anmeldelse: Thorstein Thomsen og Birde Poulsen: Blyantens historier

27-07-2011: ”Blyantens historier” er noget så gammeldags som en blyantsformet blyantsbog med blyantshistorier og blyantstegninger. Læs artikel

Anmeldelse: Gro Dahle og Svein Nyhus: Silkesød

08-06-2011: ”Silkesød” er norsk billedbogskvalitet for de små. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...