John Grisham:
FORD COUNTY
(Ford County, 2009)
På dansk ved Kirsten A. Nielsen
302 sider, 300 kr.
Lindhardt og Ringhof
Er udkommet
John Grisham er navnlig kendt for sine retssalskrimier. De tager gerne udgangspunkt i en eller anden social eller retspolitisk svaghed, og så kører det derudaf med det ene juridiske vrid efter det andet, kun afbrudt med jævne mellemrum af »Objection, Your Honor!«
Men Grisham har også dyrket en anden side i sit forfatterskab, hvor han har lagt sig i traditionen fra andre sydstatsforfattere som Mark Twain og William Faulkner. Faktisk minder det meget om sidstnævnte ved fokusering på det landlige Syden og familieskæbner.
”Ford County” er ligesom Faulkers ”Yoknapatawpha County” en opdigtet del af det nordlige Mississippi. Men den væsentlige forskel på Faulkner og Grisham er deres sproglige stil. Faulkner skriver i lange, ofte vanskeligt udredelige associationsbaner, mens Grisham mestrer den direkte, fremsættende form med den diskrete ironi som gennemgående krydderi.
”Ford County” er Grisham første novellesamling. Fortællingerne - og fortælling er et bedre ord end novelle om Grishams måde at lægge tingene frem på - er blevet til gennem en periode på 20 år. De har ligget i mere eller mindre færdig form, mens Grisham har skrevet sig ind på bestsellerlisterne med den ene murstenstykke retsalskrimi efter den anden.
Det juridiske er også omdrejningspunktet i de fleste af de syv lange fortællinger. Det er ikke den heroiske del af den juridiske verden, der dyrkes her, men de lurvede lov-kulier og de flove forlig.
Grisham er som sædvanlig på de underprivilegeredes side.
Han viser, hvordan det kan gå grueligt galt, når tre bondeknolde beslutter sig for at give blod til et arbejdsskadet bysbarn, men bliver lokket af byens fristelser. Eller der er historien om illusioner og virkelighed på dødsgangen i distriktsfængslet. Man kan heller ikke lade være med at holde med den desperate lilleby-advokat, der bøjer et par regler, da krukken med guld dukker op.
Der er også sympati med den grå skilsmisseramte ægtemand, der opdager et talent for blackjack og på den måde får både penge og hævn over den rival, som konen stak af med. Der er derimod ikke megen sympati for den erstatningsretsadvokat, der løber de store forsikringsselskabers ærinde, selv om de menneskelige omkostninger for modparten er næsten ubærlige.
Selv plejehjemssvindleren kommer man til at holde af, for mens han narrer penge fra de gamle og svage, giver han dem en sidste god tid og snyder kun de ikke særligt opmærksomme arvinger in spe.
Den sidste historie om en aids-ramt ung mands hjemkomst til sin by i 1989 er en underspillet demonstration af medmenneskelighedens fallit, når fordomme og uvidenhed mødes.
Syv fine fortællinger i en fornem, stilbevarende dansk oversættelse.



