Hans Otto Jørgensen: Strange Days Indeed

Tekster i bogform

Hans Otto Jørgensen: Strange Days Indeed - En detektivhistorie

196 sider, 199 kr.

Gyldendal

Jamen er titlen ikke et citat fra en John Lennon-sang? Måske. Den er under alle omstændigheder rammende for endnu en broget samling tekster fra Hans Otto Jørgensen. Bogen er lige så uberegnelig, som undertitlen er falsk varebetegnelse, hvis man da regner med, at en detektivhistorie inkluderer en forbrydelse og et plot, der opklares.

Ganske vist er der én, der begår selvmord i den første tekst, og i slutteksten er der én, der får kappet de yderste led af sine fingre. Vi ved, hvem forbryderne er, så spændingen er absolut minimal, mens den sociale indignation er maksimal, idet vi har at gøre med sociale udskud, narkomaner, der er emigreret til udkantsdanmark for at te sig som tosser.

»Det er det, man kalder sammenhængskraft, at flytte rundt på prostituerede og narko, så vi får det yderste af landet med.«

Kroppen har det skidt

Hans Otto Jørgensens bog er et miks af genrer og fremstillingsformer. Den trykker for eksempel medicinske journaler og dokumenterer dermed, hvor skidt det står til med en vis Hans Otto Jørgensens krop.

Skal vi tro den diagnose, og tror vi, at bogens sprog er referentielt, dvs. at det henviser til en faktisk virkelighed uden for bogen, er det et rent mirakel, at forfatteren Hans Otto Jørgensen kan blive ved med at udsende bøger i en lind strøm.

Man forstår på den baggrund og suppleret med de rå erindringer, der diskes op med i løbet af bogen, og for den sags skyld også, hvis vi tager de forrige tre bøger med i regnskabet, udmærket følgende statement: »Livet er noget lort. Men det er som bekendt, for nu at citere Gottfried Benn, den dybe skepsis, der skaber en stil.«

Miserable erfaringer

Hans Otto Jørgensens kunstneriske fordring er akkurat at forvandle miserable erfaringer – i krop og sjæl – til spraglede udtryk, der stiliserer elendigheden, så den er til at leve med – på afstand.

Den vigtigste energi kommer derfor paradoksalt nok fra alle de nederlag, forfaldsfænomener og andre former for trøstesløse trakasserier, som teksten opstøver.

Ikke en nøgleroman

Leg med kønspositioner, druk, skilsmisser og andet godt er en solid del af bagagen, men just som man tror, at man sidder med en gedigen selvbiografisk tekst, som vil afsløre det ene og andet pinligt om folk omkring Jørgensen – for slet ikke at tale om den skrivende selv – hedder det med forfatterens sans for såvel det sanselige som læsermobiliserende:

»Det er ikke en nøgleroman, led ikke efter dig selv eller nogen, du kender. Der er kun den ubehagelige lugt af betroelsernes sekret tilbage. Hvis du genkender noget, er det den lugt. Smag på dine fingre, stik dem i munden og slik på dem.«

God smag er som bekendt en tvetydig størrelse. Hans Otto Jørgensen repræsenterer i hvert fald en stærk smag. En hyggespreder er denne elendighedens forfatter i sagens natur ikke.