Gert Holmgaard Nielsen: Balancegang

Gert Holmgaard Nielsen: Balancegang

- Ti historier om Kina og menneskerettighederne

191 sider, 299 kr.

Frydenlund

Er udkommet

”Balancegang” gør, hvad den lover: Den beskriver i dybden den balancegang, kineserne er nødt til at mestre, hvadenten de arbejder som advokater, journalister, i græsrodsbevægelser, for bedre vilkår for migrantarbejdere, kvinder eller børn. I Kina kan man gå til grænsen, og dernæst forsøge at skubbe den foran sig, men vil man være effektiv og undgå fængsel, må man holde sig på den rigtige side.

Bogen er en af ganske få seriøse Kina-bøger, der er skrevet på dansk i de senere år, og Gert Holmgaard trækker på sin store Kina-erfaring for at skildre udviklingen på menneskeretsområdet via 12 mennesker i Kina, der forsøger at ændre systemet indefra. I vestlig nyhedsjournalistik er dette område underrapporteret - formentlig på grund af manglen på drama. Med et væld af historier og detaljer beskriver bogen således fint de uforståelige modsætninger, Kina er så fuld af, og at Kina hverken er et frit eller et totalitært samfund.

Bogens mest spændende kapitler findes i dens anden halvdel og handler om advokaten og akademikeren Yang Songcai samt hans mentor, Li Buyun. Begge har i en årrække beskæftiget sig med især advokaternes vilkår i det kinesiske retssystem, og Yang finder i en undersøgelse, at færre og færre advokater er villige til at tage straffesager, fordi de ofte involverer politisk pres på domstolene eller klargjorte domme. Samtidig med dette arbejde afholder Yang Songcai og Li menneskeretskurser for politifolk i Kina, uden at det har sendt dem i fængsel. Politiet samarbejder gerne.

Tvetydig titel

Titlen »Balancegang« kan være mere flertydig, end godt er.

Den er skrevet af Danmarks måske mest garvede og nuancerede Kina-iagttager, den tidligere DR-journalist Gert Holmgaard Nielsen, men initiativet kommer fra Kina-specialist Hatla Thelle ved Institut for Menneskerettigheder, der også har udvalgt personerne.

Hatla Thelle har i et årti arbejdet med instituttets projekter i Kina - et samarbejde, der ene og alene kan fortsætte, hvis man sørger for at holde sig gode venner med Kinas myndigheder. Det er et potentielt problem for bogens objektivitet, der giver anledning til at læse den mere kritisk, end hvis Gert Holmgaard selv havde stået for hele projektet.

Frygt og selvcensur

Man føler, at Gert Holmgaard til tider slår hovedet mod bogens konceptuelle glasloft: Bogen handler om personer i systemet, der kæmper for forbedringer indefra, men en mere fuldendt beskrivelse ville have inkluderet mindst et par stykker, der har krydset grænsen og kunne fortælle om konsekvenserne.

Der er nok at tage af. Som det er, bryder de fleste interviewede sig af gode grunde ikke om at diske op med de skarpeste holdninger - Holmgaard beskriver selv gang på gang de adspurgtes tilbageholdenhed, men bogen kunne godt have dvælet ved det, fordi frygt og selvcensur hæmmer løsningen af en række problemer i Kina.

Det er sigende, at bogens mere afslørende citater kommer fra tre studerende, der (endnu) ikke har noget at miste ved deres åbenmundethed.

Læse- og seværdig

Ikke desto mindre er bogen både læse- og seværdig. Gert Holmgaards mange fremragende billeder fra sin tid i Kina gør bogen lettere og giver relevans og nærhed til et emne, der i dag ofte er præsenteret og forstået endimensionelt og skamløst forglemmes af Kina-farende politikere.

Lige så meget som de detaljerede beskrivelser af Kinas systemiske mangler er det nærheden i bogens portrætter, både de skrevne og billedlige, der får læseren til at forstå, hvem kineserne er, og hvordan systemet har formet deres virkelghed. For bag alle forbeholdene, bag stikpillerne til vestlige medier og politikere, forstår et menneske i Kina lige så vel som et menneske i Danmark, hvad der er ret og uret. Helt uden balancegang.