Gerd Laugesen: Møder

Reportage Gerd Laugesen: MØDER 176 sider, 225 kr. Tiderne Skifter UDKOMMER I DAG

Hvem kender ikke situationen: Man registrerer en besynderlig eksistens ud af øjenkrogen og går forlegent i en stor bue udenom.

Digter og journalist Gerd Laugesen gør præcist det modsatte: Hun standser op, ser personen i øjnene og begynder at snakke, lytte og spørge. Skamløst nysgerrig og hæmningsløst interesseret, vil nogen sige, men resultatet er blevet en ualmindelig skøn lille reportagebog af novelleagtigt tilsnit.

Uortodokse møder

I Gerd Laugesens optik er et menneske aldrig bare et menneske, men en enestående chance for et spændende møde og dermed for en historie, som ofte slår fantasien med flere længder. Hun udsætter sig bevidst for alle mulige slags mennesker, men har et udpræget talent for at støde ind i de kantede, aparte, hældende og uortodokse typer.

Principielt ser hun det samme, som alle andre. Forskellen er, at hun ikke lader det blive ved registreringen, men bevæger sig ind i det andet menneskes historie og gør sig til en del af den.

Nogle gange sker det helt uforvarende, i S-toget, på gaden, på svalegangen foran lejligheden, andre gange opsøger hun selv de skæve miljøer med de skæve individer: Spillehallerne, Literaturhaus, gangsterbutikken ”Goodfellas”.

Brøggers efterskrift

»Har ethvert menneske copyright på sig selv, tanker, ord,« spørger Suzanne Brøgger i bogens efterskrift, og det spørgsmål er selv sagt temmelig relevant i forhold til Gerd Laugesens projekt. På den anden side sætter hun sig netop ikke uden for stoffet, men indenfor og har dermed samme ret til historien som dem, hun taler med.

Undervejs gennem hverdagen og storbyen møder hun manden, der absolut måtte eje en børnesmokingjakke fra New York, Spasserfrederik, der netdater i jagten på sit livs kærlighed, den israelske operasanger, der aldrig forlader hjemmet uden slips, den pakistanske kvinde, som bager chapati til fuglene, den nøgne dommedagsprofet og mange, mange flere.

Humoristisk overskud

Gerd Laugesen går i vid udstrækning journalistisk til værks, når hun skildrer et møde, men hendes umiskendelige evner som forfatter viser sig i både strukturen, sproget og indgangsvinklen.

De små fortællinger og samtaler er præget af en underfundig sprogbrug, tværgående beskæringer, et humoristisk overskud og pointerede afslutninger. Sprogets elasticitet udnyttes til det yderste, uden at jordforbindelsen glipper, og dog nok til at øjeblikkets magi kan stå og funkle et øjeblik.

”Møder” er mikrojournalistik på digter-præmisser, og en mere virkelig form på virkeligheden finder man næppe.