Anmeldelse:
Anmeldelse: 6 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Fredrik Sjöberg - Fluefælden | bog.guide.dk

Anmeldelse af Fredrik Sjöberg - Fluefælden

Elegant: En svensk insektforsker deler ud af sin viden om fluer af familien Syrrphidae. Resultatet er poetisk, overrumplende og – jo! – elementært spændende.

Fortælling
Fredrik Sjöberg
Fluefælden
Oversat af Charlotte Jørgensen
220 sider, 299 kr.
Hr. Ferdinand
UDKOMMER I DAG
 

B97285741Z.1_20130814173501_000+G316784D.1-0.jpgFluefælden” af den svenske entomolog (insektforsker) og kulturskribent Fredrik Sjöberg nægter hårdnakket at lade sig kategorisere. Er det en selvbiografisk skildring af livet som insektsamler og øbo, en biografi om René Malaise (opfinderen af titlens fluefælde), causerende essayistik isprængt assorterede anekdoter og/eller faglitteratur om fluer af familien Syrphidae (svirrefluer)? Denne bog er det hele og mere til, afleveret i et svært elegant eksekveret virvar.

Selv skriver han et sted:

»Svirrefluerne er forresten kun rekvisitter. Nej, ikke kun, men til en vis grad. Fortællingen handler til dels om noget andet. Præcis hvad ved jeg ikke helt. Nogle dage overbeviser jeg mig selv, om at mit ærinde er at sige noget om begrænsningens kunst og dens mulige lykke. Og om landskabets læsbarhed. Andre dage er mere dystre. Spejle, overalt. Som om jeg blot stod i kø i regnvejr, uden for bekendelseslitteraturens intellektuelle nudistlejr. Stivfrossen.«

Ikke bare udpeger den sidste sætning med overlegen kølighed en central bølge i nutidens skandinaviske litteratur (den såkaldte autofiktion), men læg også mærke til, at han bruger det prægnante (og belastede) ord “fortælling” om sin egen tekst. Men den bedste metafor for bogens væremåde er svirrefluerne og deres måde at flyve på: Hurtige ryk, afbrudt af intens, ubevægelig svæven. Pludselige og uforudsigelige, men alligevel flydende retningsskift med en egen, indre og dybt særegen logik.

Fængslende fældemester

“Fluefælden” kunne være en rodebunke, men overalt formår Sjöberg alligevel at gøre overgangene mellem dybt heterogent materiale naturlige og ukunstlede. Selv om det hele i høj grad er kunstigt og konstrueret (hvilket jo netop er kunsten). Selv diskrete spændingskurver a la Hollywood viger han ikke tilbage for – undertegnede følte i hvert fald, at bogen blev svært spændende hen mod slutningen. Og dét i en grad, så jeg læste den forfra igen umiddelbart efter at være færdig, noget jeg ellers gør alt for sjældent.

Bogen rummer spænding, javel, men selvfølgelig stadig i det roligt causerende og nørdet højpandede, men alligevel let læselige tonefald, der fortæller om entomologiens glæder, som er mange og svære at forklare for udenforstående (men det lykkes for Sjöberg). Derudover får vi spredte bidder om denne René Malaise, som vitterlig er en litterær gestalt (af et virkeligt menneske at være): Svensk entomolog og opdagelsesrejsende (1892-1978), mest berømt for sin opfindelse af Malaisefælden (som stadig bruges af entomologer verden rundt, deriblandt Fredrik Sjöberg, der har en Mega Malaise på tre gange seks meter). René Malaise deltog i en ekspedition til Kamtjakta 1920-22 og blev derude i 10 år (med en afbrydelse, der blandt andet bragte ham til Japan, hvor han oplevede jordskælvet den 31. august 1923) som zobeljæger, insektsamler og tilbereder af grubestegte bjørne. Og det er bare begyndelsen af hans liv. Fortsættelsen inkluderer så forjættende egennavne som Atlantis og Rembrandt. Mere skal ikke røbes her.

Bestandige forstyrrelser

Sjöberg nævner selv Bruce Chatwin og hans bog "Utz", der også handler om en samler, og Chatwin er helt klart en inspirationskilde, både i stil og indholds-

type. En dansk parallel kunne være Kristian Bang Foss’ debutbog, “Fiskens vindue”, der også nørder igennem. Hvor Foss’ passion er lystfiskeri, går Sjöberg amok i liflige detaljer fra fluefangerens virkelighed. Goutér f.eks. følgende passage:

»(Svirrefluejægeren) opholder sig i grænselandet mellem kultur og natur, i en mikroverden der styres af lutter tilfældigheder og bestandige forstyrrelser. Alt ændrer sig, hele tiden. Jeg drages mod haverne og mod græsmarkerne, eller det der nu er tilbage af dem. For mig er de vildere og rigere end den mennesketomme natur, sjovere, ligesom indhegningerne, alleerne, kirkegårdene, vejrabatterne og elmasternes skarptskårne gallerier i skoven. Der er der fluer! Den uberørte natur har sine kvaliteter, helt klart, men den kan sjældent måle sig med områder, hvor mennesker har grebet forstyrrende ind.«

Et andet sted skriver Sjöberg om at “læse landskabet i præsens”.

Det samme anbefales med denne bog:

Læs den. Nu.

Anmeldelse: W.G. Sebald: Højde. Skræk

28-03-2012: Den tyske forfatter W.G. Sebalds første større prosaværk ”Højde. Skræk.” er en svimlende kalejdoskopisk rejse igennem udvalgte dele af europæisk kulturhistorie. Læs artikel

Anmeldelse af Oskar K. - Den rejsende

26-11-2013: Labyrintisk: Forfatteren Oscar K. dyrker den dystre, fortryllende meningsløshed i to nye grafiske fortællinger. Læs artikel

Anmeldelse: Stig Olesen og Carsten Ingemann: Tolv Halve

03-04-2012: Stig Olesen og Carsten Ingemann har besøgt 12 vidt forskellige halvøer på alle mulige årstider. Det er der kommet en ualmindelig smuk og helstøbt bog ud af. Læs artikel

Anmeldelse: Gerd Laugesen: Hjemsted - Historier fra Vadehavet

05-11-2011: Gerd Laugesen på en anderledes rundtur i Vadehavet. Læs artikel

Anmeldelse: Tore Mortensen: Fortællinger om jazzen

08-07-2010: En syregrøn og indspist, men stedvis også interessant krønike om jazzens vej ind i og ud af Danmarks Radio. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...