Edgar Allan Poe: Samlede fortællinger I-II

Edgar Allan Poe: Samlede fortællinger I-II
Oversat af Hans-Jørgen Birkmose
460+348 sider, hft. 299 kr. pr. bind, samlet 499 kr.
Klim
Udkommer i dag

NOVELLER Forfatterkarrierer fås ikke meget mere romantiske, heftige og tragiske end Edgar Allan Poes.

Født 1809 i Boston, mister tidligt sine skuespillerforældre, adopteres af velhavende familie, som han på grund af sin voldsomme alkoholisme og hang til hasardspil hurtigt får et anstrengt forhold til, forsøger sig uden held med en militær karriere, gifter sig med sin 13-årige kusine, som dør nogle år senere af tuberkulose, hutler sig hektisk igennem som journalist og forfatter og bliver selv i oktober 1849 fundet døende i rendestenen i Baltimore; den præcise dødsårsag er aldrig blevet opklaret.

Undervejs opfandt han også mere eller mindre ene mand amerikansk litteratur. Vist var der andre amerikanske forfattere før ham, men det er hans værk, der som det første hæver sig, også ud over landets grænser.

Det skyldes først og fremmest lyrikken og de knap 70 noveller, som nu for første gang udkommer komplet på dansk. De vil senere op til 200-års-dagen få selskab af ny-oversættelser af dels digtene, dels hans eneste roman Arthur Gordon Pyms beretning.

Og der er nærmest ikke den moderne litterære genre, der ikke er blevet foregrebet af Poe. For den romantiske myte om den dæmonforfulgte kaoskunstner Poe på konstant druk er kun den ene side af et livsværk, der tillige må have været båret af en enorm fantasi og arbejdsdisciplin.

Hold på hest og tænder

Så her er gys og gru der kan slå én med rædsel endnu efter mange år og utallige genlæsninger, som En nedfart i malstrømmen, Den sorte kat, Berenice og Metzengerstein. De to sidste er absolut ikke for folk med henholdsvis tandlægeskræk og frygt for heste.

Her er science fiction, og her er kriminalnoveller. Mest berømt i de tre fortællinger om den franske detektiv C. Auguste Dupin, som var det direkte forbillede for Sherlock Holmes, men dennes skaber Arthur Conan Doyle har tydeligvis også haft fingrene godt nede i Guldbillen.

Nogle af novellerne angriber problemstillinger, som på Poes tid endnu var i deres vorden, men med tiden har fået enorm tyngde, såsom storbyens kombinerede isolation og lurermentalitet i Massemennesket. Eller den fine grænse mellem vanvid og det modsatte i Dr. Tierre og professor Fières metode, hvor patienterne på galeanstalten har overtaget magten og spærret vogterne inde, uden at det er til at se den store forskel.

Imidlertid er det slet ikke kun skræk og rædsel alt sammen, med tilbagevendende dystre temaer som dobbeltgængere, indespærring, skindød og levende begravelse, døde elskede, der vender tilbage på makaber vis, dæmoniske dyr og gamle forfaldne slotte i det mørkeste Europa. Midt imellem alle dæmonerne, er der også igen og igen en fuldstændig overgiven legesyge.

Nogle af novellerne er nærmest uden handling, ren sprælsk opvisning i rablende sprogkunst, som man skal pænt op i 1900-tallet for at finde seriøse pendanter til. I særlige tilfælde, som den imponerende oversatte At xe et afthlit endda med selve tekstens typografi og betydning sendt i snurrige omdrejninger.

Mystiske titler

Generelt er nyoversættelsen mange af novellerne har været udgivet på dansk tidligere af høj klasse. Rigtig diskutabel er den egentlig kun i de tilfælde, hvor Poe bruger dialekt, fra engelsk cockney til sort sydstats-sprog, hvad der her er oversat til dansk dialekt, som lidt for meget lyder som Peter Malberg i en Morten Korch-film.

Decideret mystisk er det til gengæld, hvorfor en del af novellerne nu har skullet have danske titler, der mere eller mindre anstrengt afviger fra såvel originalerne som de ældre, mere mundrette danske versioner. The Masque of the Red

Death bliver Maskeraden under den røde død, The Pit and the Pendulum til Fangehullet, The Fall of the House of Usher bare til Ushers fald, The Imp of the Perverse til Forvendelsens dæmon, ja den stakkels dværg Hop-Frog ligefrem til Halte-hop.

Mozart fra helvede

Men bortset fra det, og at det havde pyntet med fodnoteoversættelser af de ganske mange ikke-engelske citater, Poe ynder at slå om sig med: Det er, som omslaget selv siger det, litteratur fra de uomgængeliges inderkreds, og en del af novellerne er så svære på engelsk, at de med fordel kan læses første gang på dansk.

Vist er niveauet ujævnt mellem novellerne; livsførelsen hos denne Mozart fra Helvede taget i betragtning ville alt andet også have været overraskende. Men på sin egen måde bliver det også en del af fascinationen ved Poe: at han i sin korte karriere fandt på og turde tage så enorme chancer, som han gjorde.

Så find Deres bedste Amontillado frem fra de dybeste kældre. Hvad enten turen går op i de høje muntre luftlag med Hans Pfaal og hans ballon eller ned i verdens og tilværelsens sorteste malstrømme, er det litteratur skrevet på liv og død og lige så vigtig at læse.

jakob.levinsen@jp.dk