Thomas Hylland Eriksen: Jagten på lykken i overflodssamfundet - eller Store Stygge Ulv-syndromet

Antropologi Thomas Hylland Eriksen:

JAGTEN PÅ LYKKEN I OVERFLODSSAMFUNDET - eller Store Stygge Ulv-syndromet

Oversat af Mone Hvass

264 sider, 299 kr.

Tiderne Skifter

UDKOMMER I DAG

I Disneys serieversion af Store Stygge Ulvs jagt på de tre små grise sker det en dag, at ulven faktisk fanger sit bytte. Glad og tilfreds smider han grisene i den store sorte gryde for - efter årtiers jagt - endelig at kunne fortære dem én efter én.

Lige indtil Praktiske Gris sætter ulven i et eksistentielt dilemma med spørgsmålet: »Nå, Store Stygge Ulv, hvad har du så tænkt at tage dig til i morgen?« Ulven stivner, for med Thomas Hylland Eriksens ord »indså Store Stygge Ulv, at hele hans livsindhold hvilede på projektet om at fange, dræbe, koge og til sidst æde de tre grise.«

Det er med denne historie som afsæt, at den norske socialantropolog Thomas Hylland Eriksen i sin seneste bog angriber vores tro på, at vi kan blive lykkelige ved at leve i overflod, købe flere ting og få flere muligheder.

Ved hjælp af lykkeforskning og antropologiske observationer er målet at udfordre vores forbrug, vores tempo og vores ressourcespild. For har vi det ikke som Store Stygge Ulv: Vi jagter materiel lykke, men det er mere udsigten til gevinsten, vi går efter?

Kendt antropolog
Thomas Hylland Eriksen (f. 1962) er nok Norges mest kendte antropolog, en velskrivende formidler og dygtig forsker, der de seneste år har beriget offentligheden med en række pessimistiske analyser af Vesten og vores fortravlede og overfladiske hverdag. Ofte har man dog hørt det meste før hos andre bekymrede socialforskere, og denne bog er ingen undtagelse.

Mest irriterende ved ”Jagten på lykke i overflodssamfundet” er faktisk postulatet om, at vi overhovedet jagter lykke. For hvad om vi faktisk bare ønskede os gode og spændende oplevelser med vores Ipods, HDTV og lækre biler, som vi udmærket ved er kortvarige? Hvem tager dog skade af lidt kortsigtet fornøjelse?

Selektiv brug af data
En anden kedelig tendens er den noget selektive brug af data, hvor lykkeforskning skønnes ubrugelig, når den går antropologens foretrukne konklusioner imod, men omvendt er spændende og interessant, når den viser, at de er meget glade i Bangladesh, skønt de lever i fattigdom, og at de heller ikke har det så dårligt på Mauritius og i Bhutan.

Hylland Eriksen ved egentlig godt, at lykke er kulturbestemt og at det derfor er umuligt at sammenligne, men han æder sin skepsis; for at kunne fremhæve de ædle vildes fredsommelige, nære og frem for alt nøjsomme liv på bekostning af vores.

For i Vesten har vi åbenbart misforstået det hele og må konstant belæres: »Det er ikke nødvendigt at rasere planeten og skade sine medmennesker for at have det godt.« Nej, men hvem i himlens navn vil dog påstå andet?

Hylland Eriksen er som den dygtige antropolog, han er, sådan set godt klar over, hvor tyndt argumentet er, og bogen munder da også ud i konklusioner, der er så magre og intetsigende, at man må overveje bogens eksistensberettigelse.

»Livskvalitet handler om at være til stede i sit eget liv og at finde balancen mellem narcissisme og opofrelse, mellem at ”dyrke sin have” og samfundsengagement, mellem ligeværd og konkurrence, tryghed og frihed.«

Banaliteter, der næppe kommer bag på nogen læser.