Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Thomas Bo Jensen: Inger og Johannes Exner | bog.guide.dk

Thomas Bo Jensen: Inger og Johannes Exner

Bogen om ægteparret Exner er en rundvisning i en væsentlig del af de seneste 60 års mest nyskabende danske arkitektur.


Monografi
Thomas Bo Jensen: Inger og Johannes Exner
Illustreret, 364 sider; 595 kr.
Ikaros Press

Ægteparret Inger og Johannes Exner har holdt sammen i 60 år. Også i deres fag og arbejde har de dannet par og som arkitekter præsteret en enestående og særegen kreativitet. Især på kirkearkitekturens område. Hele 13 kirker er det blevet til, så vist kun Holger Jensen har bygget flere.

Exners har også manifesteret sig som restaurerings-arkitekter - anerkendt især for restaureringen af Koldinghus. Desuden har de bygget sognegårde og huse - selv har jeg altid beundret teologen Søren Nordentofts hus lige uden for kirkegården i Løgumkloster.
 

Johannes Exner deltog i modstandskampen og opererede i udkanten af Hvidstengruppen. Den 18. februar 1945 blev han taget af tyskerne og tævet og mishandlet grusomt i 14 dage. På en fangetransport til Frøslevlejren lovede han sig selv, at hvad han end måtte komme ud for senere i livet, ville han altid sige: »Jeg er i Paradis.«

Berejste og inspirerede

Paradisisk må fællesskabet mellem de to ægtefæller have været, ellers havde det ikke holdt så længe, og paradisisk har deres arbejde været: Det lyser fra deres arkitektur, at den er lystpræget, og til grund for den ligger spændende, højt kvalificerede refleksioner over, hvad meningen egentlig er med at bygge en kirke, og efter hvilke principper restaureringer bør forløbe.

Karakteristisk for deres kirker, 13 i alt fra perioden 1958-1997, er dels murværket, dels bevægelsen fra mørke til lys og endelig afvisningen af de aflange kirkerum med midtergang til fordel for en cirkulær organisering omkring alteret.


Selv har jeg altid - sikkert med urette - fornemmet en vis katoliserende tendens i koncentrationen omkring alteret, der bevirker, at det er svært at motivere anbringelsen af prædikestolen. Men afgørende er, at parret ved, hvad de gør: De er vidt berejst, har studeret både gamle og nye kirker og især tysk teoretisk litteratur om emnet. Især er de inspireret af den svenske arkitekt Sigurd Lewerentz (1885-1975), hvis mesterværk, Skt. Petri Kirken i Klippan nær Helsingborg, er en forunderlig oplevelse. Exnerne er fælles med ham om glæden ved murværket, ved at arbejde med rå teglsten og upoleret mørtel, der giver et robust, næsten borgagtigt indtryk og skaber helt sin egen fornyende, kontante æstetik.


Fra en tidlig kirke som Ishøj (1970), der med lysindfald helt fra oven og bag alteret helt fra neden er et næsten skummelt, sluttet rum, bevæger de sig i gennemtænkte og velbegrundede dispositioner mod lyset, der er stærkt, men harmonisk i f.eks. Opstandelseskirken (1984) i Albertslund, et næsten forfinet kirkerum.

Et upraktisk format

Restaureringen af Koldinghus forløb gennem en årrække i flere tempi. Bestemmende for Exnernes dispositioner har det været at respektere enhver tidligere prægning af bygningsværket og synliggøre dets forskellige epokers fortælling, så stedets historie ikke afbrydes. En stærk inspiration har været den store engelske kunsthistoriker John Ruskin (1819-1900), der sagde: »Det er umuligt at genopvække de døde« - altså at genskabe det ”oprindelige”, som sjældent kan defineres klart. En ”sandfærdig” restaurering er således for Exnerne også en ”arkæologisk” proces.


Bogen om de to ægte- og arbejdsfæller er et tungt, flot, herligt illustreret værk, kvadratisk - måske bestemt af deres kirkerum, men også uhåndterligt. Den kan ikke læses i sengen. De enkelte bygningsværker beskrives og analyseres kompetent, men mest oplysende og spændende er dog citaterne fra Johannes Exners mange artikler og afhandlinger. De burdes samles til en bog

En enkelt indvending: Forfatteren kan forekomme underligt ugenerøs. I en tidligere, fornem bog om Jensen Klint undlader han at nævne Anne-Marie Steen Petersens meget personlige, medrivende bog om Grundtvigskirken, ”Som i èt stof”. I den nye undlader han at anføre, at Johannes Exners broder, Bent, om hvem Martin Drouzy og Ole Wivel skrev bogen ”Guldsmeden” (1996), som sølv- og guldsmed var en kunstner af enestående format og originalitet, og har stået for udsmykningen i Opstandelseskirken, hvor familiens tredje broder, Poul var præst og utvivlsomt har haft mindst én finger med i spillet, da Inger og Johannes fik opgaven.
 

Anmeldelse af Jakob Levinsen - Børn, skab nyt

22-05-2013: Jakob Levinsen har skrevet en vellykket indføring i operageniets liv og værk. Læs artikel

Anmeldelse: Ib Bondebjerg: Virkelighedsbilleder

11-02-2012: Ib Bondebjerg har begået en aldeles glimrende, men noget rutinepræget bog om dansk dokumentarfilm. Læs artikel

Anmeldelse: Michael Asgaard Andersen: Jørn Utzon - Arkitekturens tilblivelse og virke

10-12-2011: En ny bog kaster sig ind i Jørn Utzons ”dristige, enkle og storslåede” arkitektur. Læs artikel

Anmeldelse: Thomas Bredsdorff: Ironiens pris

06-09-2011: Litteraturforskeren Thomas Bredsdorff er aktuel med sin sidste udgivelse. Den tager fat på fire mestre i ironi og begrebets historie. Læs artikel

Anmeldelse: Michael Bach Henriksen og Tonny Vorm: Historier om Amerika

30-10-2010: I 14 artikler undersøges retninger og genrer i amerikansk litteratur gennem de seneste 30 år, og det er oplysende og kyndige artikler. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...