Sverre Raffnsøe, Marius Gudmand-Høyer og Morten Thaning: Foucault

Sverre Raffnsøe, Marius Gudmand-Høyer og Morten Thaning:

Foucault

392 sider, 298 kr.

Er udkommet

Om nogen er Foucault med til at fastholde et billede af den franske kultur som et åndeligt kraftcentrum. Selv om manden ikke ligefrem passede ind i de rigoristiske systemer, som kendetegner det institutionelle franske åndsliv.

Der er selvfølgelig kommet et hav af udgivelser om manden. Nu er der kommet en dansk, og det er en fremragende monografi.

Tonen er cool

Tonen er cool, nøgtern og jugementet er sikkert. Alle værker gennemgås med blik for kontinuitet hos Foucault – et synspunkt, der faktisk er nyt, da de fleste ynder at udlægge filosoffen som bruddets systemkritiker – og med blik for det originale og i gedigen forstand undersøgende, produktivt tøvende hos filosoffen.

En af de vigtige pointer er, at Foucault baner vejen for en ny type erkendelse, som ikke er identisk med en skuen dybt ind i tingene. Det er ikke ”det evige blik”, der interesserer Foucault, derimod den praktiske omtanke og den erkendelse, der er afhængig af den givne og aktuelle kontekst.

Analytiske greb

Til det formål udtænker filosoffen forskellige analytiske greb, og det er ikke mindst disse, der uafladeligt henvises til på humaniora og i samfundsvidenskaberne, størrelser som ”epistem” og ”diskurs”.

Disse og meget mere bliver man topinformeret om i ”Foucault”.

Eneste anke

Eneste anke er også en ros: Det er næsten ærgerligt at de tre herrer ikke også skriver om de forskellige Foucault-receptioner, der har set dagens lys, hvordan manden er blevet læst og (mis)forstået.

Det ærgrer mig således, at Lois McNays ”Foucault and Feminism” (1992) f.eks. ikke vurderes.

Men det kan selvfølgelig også læses som anmelderens forsøg på at dupere de tre forfattere, som imponerer med denne sammenbidte og eftertænksomme intellektuelle præstation.