Sven Arvid Birkeland: TAGET AF TYSKERNE

Sven Arvid Birkeland:

TAGET AF TYSKERNE

Danskere i 2. Verdenskrig

589 sider, ill., 299 kr.

Gyldendal

Er udkommet

Forfatteren er læge og har siden 2002 været tilknyttet Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre. Bogen handler om danskere, der blev udsat for tortur under den tyske besættelse, om deres bødler samt om pårørende til både ofre og bødler i tre generationer.

Birkeland skriver selv, at bogen er et forsøg på at analysere sammenstødet mellem frihedskæmperne og Gestapo i forbindelse med arrestationerne og den dertil hørende tortur. Bogen vil også belyse de psykiske følger af torturen i anden og tredje generation. Kildematerialet er arkivalier, interviews, dagbøger og breve.

"Taget af tyskerne" består af 64 korte, men indholdsmættede og velskrevne kapitler, hvoraf nogle udelukkende er interviews, andre er gengivelser af breve, mens andre igen er forfatterens egen redegørelse for fænomener som tortur, totalitarisme og landssvigere.

Fra en svunden tid
Bogen handler altså om de danskere, der aktivt valgte side for at bekæmpe besættelsesmagten og dermed Det Tredje Rige - og om dem, der valgte at bekæmpe modstanderne af den tyske besættelsesmagt. Der tegnes nogle stærke og nuancerede portrætter af både ofre og bødler.

En sønderjysk kvinde, hvis far og bror blev dræbt af den tyske besættelsesmagt, siger således, at hendes liv dengang fik et grundskud:

»Jeg føler mig som et levn fra en svunden tid.«

En anden kvinde, hvis mand blev henrettet af tyskerne, og som selv blev udsat for tortur og derpå under store lidelser transporteret til et tysk tugthus, forklarer om grunden til, at hun valgte modstanden:

»Det var nødvendigt, vi kunne ikke være bekendt ikke at gøre noget ... Han (ægtemanden) spurgte mig jo, så sagde jeg selvfølgelig, vi skal da gøre noget, for Danmark kan ikke være det bekendt.«

Feltmadrasser m.m.
En hel del mente som bekendt, at de sagtens kunne være det bekendt intet at foretage sig. Alt for mange - langt flere end de få aktive modstandsfolk, hvoraf 869 mistede livet - deltog åbenlyst på fjendens side.

6.000 unge mænd meldte sig frivilligt til at kæmpe på Østfronten, 2.000 af dem mistede livet. Endnu flere tjente besættelsesmagten på andre måder som feltmadrasser og værnemagere. Andre deltog som torturbødler og terrorister på tysk side mod egne landsmænd.

Af dem blev 400 likvideret, og 46 henrettet efter befrielsen.

Ikke fordømme
Det mest interessante ved Svend Birkelands bog er egentlig ikke dens erklærede hovedformål, nemlig belysningen af de psykiske følger af torturen. Det er heller ikke altid så let at blive klog på disse følger.

Mange børn af likviderede modstandsfolk og torturofre synes heldigvis at have levet et normalt liv. Tabernes børn blev hånet og chikaneret - måske mest af dem, der havde forholdt sig passive under Besættelsen.

Derimod giver bogen en fin indføring i den gruppe danskere, der blev taget af tyskerne, og af de danskere, der pryglede og likviderede dem. Birkeland forsøger at forstå, ikke at fordømme. Det er ofte både barsk og gribende læsning.

Rådvilde unge
Igen rammes man af, hvor unge de fleste var - ofte kun store drenge og piger.

Kim Malthe-Bruun var 21 år, da han blev henrettet få uger før befrielsen. Hans optegnelser og breve besidder stor skønhed og afklarethed.

På den anden side den et år ældre Aage Thomas Mariengaard, der blev henrettet to år senere for sin andel i Shalburg-korpsets og Peter-gruppens forbrydelser. Ved en anden opvækst i et andet miljø kunne denne begavede knægt måske være blevet frihedskæmper.