Anmeldelse: Sune Auken og Svend Skriver: Det, der forsvinder, tager jeg med

Litteraturanalyse

Sune Auken og Svend Skriver:

Dét, der forsvinder, tager jeg med

Søren Ulrik Thomsens poesi og poetik

406 sider, 349 kr.

Forlaget Spring

Er udkommet

To unge litteraturforskere fra Københavns Universitet, Sune Auken og Svend Skriver, har været 13 år om at skrive denne grundige og på mange måder vellykkede bog om Søren Ulrik Thomsens tætte forfatterskab. Jeg gentager: 13 år, og de herrer bruger omkring 400 sider.

Bliver hver en sten vendt? Ingenlunde. Der er mange tekster, som blot strejfes, og enkelte digte, som ikke udfoldes godt nok i analyserne. Men bogens kvalitet er ubetinget, at den nuanceret og med blik for helhed og de gennemgående linjer i forfatterskabet demonstrerer, hvor central en skikkelse Thomsen er i det litterære landskab - uden at den i øvrigt siger ret meget om ret meget andet end Thomsen. Hans digte og poetikker vel at mærke.

Det er ingen bestsellerbiografi, Auken og Skriver har begået. Man skal nok være lidt nørdet, dvs. i denne sammenhæng: elske at læse næranalyser af litteratur for at påskønne de herrers bedrift.

Blik for spidsfindigheder

På den ene side er fremstillingen tilstræbt neutral og videnskabelig i sin afdækning af de mangfoldige lag, som bærer Thomsens tekster. I modsætning til størsteparten af tidens litterære analyser vil jeg rose Auken og Skriver for at have et godt blik for grammatiske spidsfindigheder - ud over at de er klassisk dannede i deres ræsonnementer, og de kan læse lyrik, trust me. Argumentationen er ikke dristig, men lødig. Sine steder nærmest gammelklog.

På den anden side aner man, at de to forfattere påskønner Thomsens stigende orientering mod det religiøse og traditionen. Derfor den udtalte kritik af Thomsens første poetik, som netop lukkede af over for det metafysiske, og derfor de mange medrivende udlægninger af Thomsens uortodokse religiøse fornemmelser.

Værd at vente på

Jeg synes, at Auken og Skriver gør for lidt ud af Thomsens dialektiske tankegang og digterens omverden, hans kontekst. Men det er jo let at fyre den slags kritik af.

Man mærker 13 års ihærdighed, og bogen har været værd at vente på.