Sigurd Skirbekk: Nasjonalstaten - Velferdsstatens grunnlag

220 sider, 258 Nkr.

Kolofon Forlag


Mange forskellige teorier har de sidste årtier været lanceret omkring nationalstaten. Mange erklærede den for død og udlevet med globaliseringen. Mange anså den for moralsk kritisabel, fordi den utilsigtet virker ekskluderende.

Den norske sociolog, professor Sigurd Skirbekk bringer klarhed ind i debatten ved bl.a. at argumentere for, at det er selvmodsigende at gå imod nationalstaten og samtidig ville holde fast i velfærdsstaten.

Velfærdsstaten forudsætter nemlig en nationalstat.

Sigurd Skirbekk har tidligere i bogen ”Ideologi, myte og tro ved slutten av et århundre” på mere videnskabeligt grundlag behandlet bogens problemstillinger.

Bogen tager sit udgangspunkt i en norsk diskussion om udstrækningen af velfærdsrettigheder, især pensioner og overførselsindkomster. Især indvandringen har forceret en diskussion heraf, og Skirbekk hævder, at for mange indvandrere er blevet for godt assimilerede til velfærdsstaten og endt i afhængighed af velfærdsydelser. Og uden nødvendigvis at være integreret i nationalstatens værdisæt, fordi staten har vist tolerance over for al kulturel variation. Dette resulterer ifølge Skirbekk i en dysfunktionel kultur, som ikke vil kunne opretholde sin solidaritet på lang sigt.

Skirbekk argumenterer for, at den grad af solidaritet, der betinger en velfærdsstat, findes i nationale og kulturelle værdier. Problemet er blot, at nutidens fortolkningseliter (på danske ville man sige smagsdommere eller politiserende eksperter) i flere årtier har ført ideologisk korstog mod nationalstaten ved at fremstille den som autoritær, udelukkende, konstrueret og forældet. Men alle forudsigelser om nationens død, viste sig at være stærkt overdrevne.

Grove fejlbedømmelser
Fortolkningseliten har fejlfortolket nationens rolle, og det har bl.a. medført grove politiske fejlbedømmelser. Skirbekk citerer en kurdisk indvandrer, der gerne vil integreres i Norge, men han kan ingen steder få at vide, hvad norsk kultur er, fordi myndighederne præges af en værdirelativ multikulturalisme.

Fortolkningselitens fejlvurderinger har ikke kun resulteret i en fejlagtig indvandrings- og integrationspolitik, men også udenrigspolitisk i fejlbedømmelser af udviklingen efter Sovjets sammenbrud og i Mellemøsten. Det politisk korrekte viste sig ikke at stemme overens med realiteterne.

Skirbekk gennemgår 10 antinationale påstande, som også kendes fra den danske debat. Nationalitet er et ubrugeligt begreb, nationalisme fører til krig, undertrykker friheden, hindrer personlig frigørelse, blokerer for globalisering, virker ekskluderende og ikke inkluderende, og at et velfærdssystem kan opbygges uafhængigt af en national enhedskultur og flere til.

Mod hver af disse argumenteres der på en klar måde, så enhver kan følge med.

Sigurd Skirbekks bog er oplysende læsning og god som oprydning i mange års dominerende fejlbedømmelser fra nationalismeforskere og dekonstruktivister. Det absurde, som bogen også viser, er, at mange vil opretholde velfærdsstaten uden at acceptere dens nødvendige underlag.