Levebrøds-humanist

Søren Jessen-Petersen:

FLUGT OG FRIHED

Fra den humanitære frontlinje

360 sider, 299 kr.

Gyldendal

Er udkommet


Søren Jessen-Petersen har i 35 år været ansat i UNHCR, FN's højkommisariat for flygtninge, og har arbejdet og rejst i alle verdens brændpunkter. I dag underviser Jessen-Petersen på Georgetown University i Washington DC.

Første del handler om Jugoslaviens opløsning og efterfølgende flygtningeproblemer. De syv Balkan-konflikter 1991-2001 med fokus på flygtningene. Anden del handler om Afrika og bl.a. folkemordet på tutsierne i Rwanda-Burundi. Tredje del angår de mindre påagtede konflikter i bl.a. Vestsahara, Burma og Colombia. Til slut kommer dansk politik ind i billedet med flygtninge- og indvandrerproblemer.

Beskrivelsen af de internationale flygtningeproblemer er interessant, informativt og engageret, fordi Jessen-Petersen fra sin position i FN's flygtningekommissariat har haft dem på tæt hold og derfor blander den historiske fremstilling med personlige oplevelser. Hans vinkel er humanitær som repræsentant for det internationale samfund.

»Få tusinde flygtninge«
Denne vinkel går igen i beskrivelsen af Danmarks møde med flygtninge og indvandrere, hvor udlændingeloven fra 1983 kaldes visionær, og det beklages, at politikerne ikke som i Sverige viser »politisk lederskab mod fremmedhad og xenophobi«. I stedet får »det yderste højre« politisk medvind, en kategori som i dagens Danmark på det omhandlede område må omfatte SF.

Søren Jessen-Petersen taler fast om de »få tusinde flygtninge«, som kommer til Europa og Danmark, og har fra sine internationale udsigtstårne åbenbart ikke blik for, at »de få tusinder« i løbet af forholdsvis kort tid omformede boligkvarterer til indvandrerghettoer, og at danske børn blev mindretal i børnehaver og folkeskoler. Jyllandspostens trykning af en række tegninger af Muhammed skyldtes indvandrerfobi, ifølge Jessen-Petersen, som åbenbart har særlig indsigt i danske avisredaktioners sindelag.

En abstrakt moral
Søren Jessen-Petersen har intet blik for integrationsproblemer i Danmark eller Europa, han banaliserer terrorisme, der bl.a. udklækkes gennem visse indvandrermiljøer, og nævner intet om islams mere dominerende rolle i dagens Europa.

Hans skala er en abstrakt moral, det humanitære, men bogen ville have større nyttevirkning ved at forholde sig mere konkret til mange danskeres frygt eller skepsis over for uintegrerede indvandrere og religiøs fanatisme frem for at kategorisere det som fremmedhad og xenofobi.

Den monotone beskrivelse af danske forhold kaster derfor også et skeptisk lys over beskrivelsen af det øvrige stof, hvor bogens danske læsere ikke har dagligdags erfaringer til at korrigere fremstillingen.