Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 af 6
Artiklens emner:

K.E. Løgstrup: Den erkendelsesteoretiske konflikt mellem den transcendentalfilosofiske idealisme og teologien

På samme dag udgives dels K.E. Løgstrups disputats fra 1942, dels en bog om hans rivalisering med Johannes Sløk. Den første er kun for kendere, mens den anden genfortæller en kendt historie.

Disputatsbog

K.E. Løgstrup:

Den erkendelsesteoretiske konflikt mellem den transcendentalfilosofiske idealisme og teologien

359 sider, 299 kr.

Forlaget Klim

UDKOMMER I DAG

Teologmøde

Ole Morsing:

Løgstrup & Sløk

142 sider, 199 kr.

Forlaget Klim

UDKOMMER I DAG

Professor K.E. Løgstrup (1905-1981) er en af det 20. århundredes betydeligste danske teologer, som har inspireret en hel generation af universitetsteologer. Mange disputatser er skrevet om Løgstrup eller inspireret af hans tænkning.

Nu genudgives Løgstrups egen disputats fra 1942, hvor han foretager et opgør med idealismen ud fra et teologisk standpunkt. I transcendentalfilosofisk erkendelsesteori i arven fra Immanuel Kant skabes erkendelsen af subjektet selv, men det skaber konflikt med kristendommen, der antager en sandhed eller åbenbaring udefra.

For Løgstrup-fortolkere er det spændende at følge Løgstrups udvikling, hvor de senere tanker om den etiske fordring som et humant begreb og de suveræne livsytringer tager sin begyndelse i disputatsen.

Da disputatsen har været uopdrivelig antikvarisk (jeg var heldig at finde den meget billigt engang), kunne det begrunde genudgivelsen. På den anden side interesserer den kun Løgstrup-forskere, og disputatsen behandler teologer og tænkere, som i dag ikke er kendte eller spiller nogen rolle.

Som ild og vand


Udgiveren Kees van Kooten Niekerk har i noter tilføjet Løgstrups senere rettelser, og her er det interessant, hvor meget Løgstrup, hvis hele filosofiske dannelse var tysk, som professor påvirkes af den analytiske filosofi, i det han flittigt refererer til sin Aarhus-kollega Justus Hartnack og den logiske positivist Jørgen Jørgensen.

Det må have været som ild og vand, og det kunne have været spændende at få mere frem. Påvirkede det Løgstrup? Det er svært at se.

Efterskriften af Niekert redegør for baggrunden for disputatsen, der var det tredje forsøg fra Løgstrups side, og her savner man lidt udførligere filosofisk-teologisk redegørelse for, hvorfor de tidligere forsøg blev forkastet.

Er fortalt før


K.E. Løgstrup var kollega med Johannes Sløk på Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet, og om deres indbyrdes teologiske uenigheder og rivalisering har Ole Morsing skrevet en nem og indførende bog.

Det var store og kompromisløse ånder, der stødte sammen og af temperament vidt forskellige. I begyndelsen er de tæt på hinanden, men senere skilles vandene holdningsmæssigt og personligt for at ende i for Sløks vedkommende meget polemiske udfald mod skabelsesteologien.

Begge er dog sympatisk oppositionelle til studenteroprøret og '68, og som gik Sløk mest på.

Historien om Løgstrup og Sløk er fortalt før, og der er ikke så meget nyt, men her gives en hurtig oversigt.

Det er godt at kunne lide sin hund, men at Morsing dedikerer en bog om Sløk og Løgstrup til sin hund, Jackie, gør dem ikke ære.

Anmeldelse: Peter Kemp: Filosofiens verden

28-01-2012: Peter Kemp gemmer sig ikke. Filosofi må også være kritik, er hans udgangspunkt. Læs artikel

Anmeldelse: Jesper Hoffmeyer: Overfladens dyb

05-04-2012: Ifølge Jesper Hoffmeyer giver verdenslitteraturen en bedre indgang til en forståelse af mennesket end videnskabelige teorier.Spørgsmålet er, om han ikke med sin seneste bog gør påstanden til skamme. Læs artikel

Anmeldelse: Safet Bektovic: Islamisk filosofi

06-02-2012: Svagheden i bogen ”Islamisk filosofi” er, at den ikke handler om den reelt eksisterende islam. Den tager udgangspunkt i en tænkt og idealiseret udgave, som bedst trives i eksil og på vestlige universiteter. Læs artikel

Anmeldelse: Løgstrup med salt – og med sukker

30-12-2011: Ikke alle forholder sig lige kritisk til K.E. Løgstrups etiske betragtninger fra 1950'erne. Læs artikel

Anmeldelse: Eva Maria Jensen: Død og evighed i musikken

04-07-2011: Ph.d.-afhandling om døden og opstandelsen i musikken er blevet en fyldig bog. De akademiske regler fylder lidt for meget. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...