Niels Erik Rosenfeldt: The "Special" world

Niels Erik Rosenfeldt:

THE “SPECIAL” WORLD

Stalin's power apparatus and the Soviet system's secret structures of communication

To bind, 1153 sider

Indtil den 12. februar 500 kr., derefter 750 kr.

Museum Tusculanums Forlag

Er udkommet

Hvordan kunne Stalin ene mand styre et imperium, oven i købet et imperium behersket af en totalitær stat, der havde ambitioner om at planlægge, kontrollere og styre alt - ikke alene økonomien, men også politikken, kulturen, familielivet, det enkelte menneske - for slet ikke at tale om hele verden?

Svaret er, at Stalin naturligvis ikke ene mand kunne klare denne opgave. Han havde en række hjælpere, og disse hjælpere - på russisk pomosjtjiki - spiller en stor rolle i det imponerende værk, som Niels Erik Rosenfeldt fra Københavns Universitet hermed har afsluttet og fremlagt til bedømmelse.

Hver en sten
I en menneskealder har den flittige forsker vendt hver tilgængelig sten for at se, hvad der skjulte sig under den.

Til at begynde med bestod de tilgængelige kilder af erindringer og optegnelser skrevet af folk, der havde gjort tjeneste hos Stalin i dennes hemmelige kancelli. De blev suppleret med det sparsomme dokumentariske materiale, som tyskerne erobrede under Anden Verdenskrig, og som USA derpå gjorde tilgængelig for forskningen.

Men så skete det utænkelige: Sovjetunionen og den virkeliggjorte socialisme brød sammen, kommunisterne sat fra magten og de sovjetiske arkiver åbnet på klem. Rosenfeldt (og andre) kunne nu få afprøvet de foreløbige forskningsresultater på det hidtil hemmeligholdte materiale.

Vidste mest
Hovedfortællingen i den detaljerede og dokumenterede analyse drejer sig om Stalins gradvise opbygning af et hemmeligt apparat i parti- og statsapparatet, der sikrede ham en privilegeret position med hensyn til at blive informeret om i princippet alt af betydning for udøvelse af magt i Sovjetunionen.

Han vidste simpelthen mere end sine kammerater og rivaler i den øverste partitop - både om hvad der foregik i landet og i verden helt ned til indholdet af lægeattester og andre intime ting.

Bl.a. derfor var han i stand til at dominere den politiske dagsorden og de beslutninger, der løbende skulle træffes og derpå kontrolleres på alle områder. Men han var også som politisk operatør alle andre overlegen.

Drivkraften
Den ideologiske drivkraft var en overbevisning om, at hele verden skulle være socialistisk, og at en krig med den kapitalistiske verden derfor var både uundgåelig og ønskelig - forudsat at Sovjetunionen vandt den.

Stalin og hans kammerater drømte om at befri proletariatet i Vesteuropa og Nordamerika. Først når proletariatet havde erobret magten i Vest, ville socialismen - dvs. Stalins og kommunistpartiets magt - være sikret i Sovjetunionen.

Derfor gik der via Den Kommunistiske Internationale (Komintern) instrukser ud til alle kommunistpartier i verden om at være rede til at kæmpe for Sovjetunionen, når tiden var inde. Hvornår det var, bestemte Kreml naturligvis.

Stærk hjemmefront
Da regimet jo mildest talt ikke var fremgået af frie valg, og den overvældende del af befolkningen var modstandere af bolsjevikkerne, skulle hjemmefronten gøres stærk. Derfor gennemførte regimet med Stalin som indpisker i slutningen af 1920'erne en »revolution fra oven« for at knække modstanden i befolkningen, skabe et socialistisk landbrug og en socialistisk sværindustri, der først og fremmest kunne producere våben og udstyr til de væbnede styrker.

Hele staten og samfundet skulle mobiliseres og så at sige holdes på konstant, latent krigsfod. Resultatet blev en socialistisk politistat med en krigsøkonomi, massedeportationer af genstridige eller »socialt farlige« elementer, masseterror, likvideringer, skueprocesser og et enormt net af koncentrationslejre (Gulag) og et allestedsnærværende hemmeligt politi.

En pæl gennem liget
Fra 1960'erne og 20-25 år frem gjorde en retning i udforskningen af Sovjetunionen sig gældende, som kaldte sig selv »revisionistisk«. Man forkastede den traditionelle opfattelse af, at der var tale om et totalitært diktatur, og at Stalin var systemets behersker.

Den slags tøjeri er forskningsfrihedens pris. Rosenfeldt slår ikke alene et søm i revisionisternes ligkiste, han rammer en ordentlig pæl gennem liget.

Hans dokumenterede analyse viser til overflod, at systemet var totalitært i en grad, som det er vanskeligt at forestille sig, og at Stalin var den udfarende og altdominerende kraft på alle felter. Hans vilje og energi var enorm og grusom. Stalin var »af djævelen«, som russerne siger.

Værket er udkommet på engelsk, hvilket også er det eneste rigtige - bortset fra, at det også burde være udkommet på russisk.

Der er simpelthen for få mennesker i Danmark med den nødvendige viden og interesse for Rosenfeldts livsværk. Men hans forskning har heldigvis også sat sig spor i dansksprogede fremstillinger af Lenins og Stalins samlede indsats for at ødelægge Rusland.