Morten Thomsen Højsgaard: Den tredje reformation

Religion

Morten Thomsen Højsgaard: Den tredje reformation -Fra statskristendom til google-buddhisme

184 sider, 199 kr.

Kristeligt Dagblads Forlag

Den tredje reformation står for døren. Vi står stadig i et vadested, men det danske religiøse landskab er ved at ændre afgørende karakter. For 1.000 år siden gjorde Harald Blåtand os kristne. For 500 år siden gjorde Luther os til protestanter. Og i dag er vi ved at gøre os selv til semibuddhister på Googles nåde.

Sådan lyder diagnosen i Morten Thomsen Højsgaards ”Den tredje reformation” om den alternative spiritualitet, der for tiden skyller ind over de danske grænser. Højsgaard er ph.d. i religionssociologi, tidligere redaktør, nuværende generalsekretær i Det Danske Bibelselskab og en stærk stemme i disse års debat om tro og kirke.

At sætte sig fri

Den nye tids religiøse retning er buddhismen i en afslappet og trendy, vestlig form. Fokus er på den personlige udvikling. Det handler om at sætte mennesket fri gennem meditation og yoga og maksimere muligheden for et bedre liv. Terapi, sundhed og tro smelter sammen i én dyb vejrtrækning.

Vi søger på livet løs på den altfavnende internetsøgemaskine Google og snupper rask væk, hvad vi kan bruge. Den nye religiøse trend appellerer bredt. Til den stressede karrieremand, til den enlige mor. Til lav, til høj. Ukendt som kendt.

Kristendom under pres

Revydronningen Lisbet Dahl har gjort det, stand-upperen Anders Matthesen har gjort det, og Hummel-bossen Christian Stadil har gjort det. Fundet de vigtigste kilder i deres personlige udvikling andre steder end i de kristne dogmer. Zen er mere spiselig end Luther for det senmoderne menneske.

Denne tredje reformation sætter statskristendommen under pres. I de seneste 40 år er der sket en eksplosion i antallet af statslegitimerede trossamfund, mens tilknytningen til folkekirkens mindskes. Dens særstatus som statsinstitution vakler, og en adskillelse af kirke og stat venter muligvis lige om hjørnet.

I ”Den tredje reformation” er sagen klar: Den rummelige kulturkristendom har med dens grænseløse imødekommenhed og feel good-teologi åbnet en ladeport for hidsige ateister, konsensussøgende politikere og nybuddhister, der fra alle sider er ved at klemme luften ud af folkekirken.

Enten er han der slet ikke, eller også er han der kun på min helt personlige måde. Nej, den skabende, almægtige og frelsende Gud har sandelig trange kår.

Kritik af individualismen

Højsgaard forklarer med pædagogisk tæft hvilke udfordringer, som den nye reformation byder på for folkekirken, men spredtvis og ikke mindst i den korte afrunding kan han ikke dy sig for at gå skridtet videre. For det er ifølge forfatteren ikke kun statskirken, men selve samfundet, der er ved at gå op i limningen.

Vi lever i en individualistisk verden! Fællesskabet og ansvarligheden går fløjten! Forpligtelsen til at være noget for hinanden forsvinder! »Men hvorfor skulle vi også bekymre os så meget om de andre, hvis vi selv er guder?« spørges der sarkastisk. Her bliver relevant religionsdiagnose desværre til fad kulturpessimisme.

For letkøbt

Statskristendommens retræte er ét fællesskabs retræte, javel, men nye, bredt forankrede fællesskaber opstår: Man kan godt styrte et monopol uden at smadre et samfund.

Aldrig tidligere har så mange flokkedes til landets spillesteder og sportsarenaer. Vi samles om de samme tv-programmer, går i læseklubber og debatterer vores fælles interesser på de virtuelle debatforums. Og søreme om ikke også kernefamilien har fået et strålende comeback.

Der er muligvis en ringe trøst for en generalsekretær i Det Danske Bibelselskab. Men i en håndevending at gøre folkekirkens identitetskrise til en strømpil for hele samfundet, er for letkøbt. Sangen om det individualistiske og selvcentrerede menneske er et slidt refræn fra 1990'erne og en ærgerlig mislyd i en ellers læseværdig diagnose af tidens religiøse forandringer.

Hvorfor skulle vi også bekymre os så meget om de andre, hvis vi selv er guder? spørges der sarkastisk.