Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Den østjyske Cézanne | bog.guide.dk

Den østjyske Cézanne

Kunstbog: Den store retrospektive ARoS-udstilling med Mogens Gissels arbejder følges op af et fornemt bogværk med masser af prøver på hans kunst.

”Mogens Gissel”
Med tekster af Lise Pennington, Anders Kirkegaard, Peter Laugesen og Eske K. Mathiesen.
212 sider, ill., 290 kr.
Forlaget Skippershoved
 

B9743396Z.1_20130407193633_000+GB82OPP0.1-0.jpgARoS arrangerede i slutningen af 2011 den store retrospektive udstilling ”Romantisk geometri” med Mogens Gissels malerier og tegninger i anledning af hans 70-årsfødselsdag.

Nu udsendes et bogværk med blot kunstnerens navn som titel. I sig selv et kvalitetsmærke! Det har til formål at fastholde og udbygge indtrykket af hans position som en ener i dansk kunst, der aldrig er faldet for fristelsen til nepotisme.

»Mogens Gissel er en syret realist – en surrealist hvad enten han kan lide det eller ej – og så er han ikke gidsel for andre end sig selv,« slår kollegaen Anders Kirkegaard fast i sit indlæg, mens kuratoren på Gissel-udstillingen, Lise Pennington, noterer:

»Når Gissel maler landskaber, lader han ofte minimalistiske konstruktioner mødes med ekspressive abstraktioner. Han foretager med lethed stilskifte mellem naturalisme, minimalisme og kubisme. Det ene øjeblik er han en virtuos østjysk Cézanne, det næste en tør Malevich i mellemtoner. Værkerne er underspillede, men de har alligevel en fascinerende intensitet.«

Den sidste observation rammer plet, hvilket dokumenteres i en stribe originale gengivelser, der begynder med hans finurlige indsats på tegneserieområdet, fortsætter med iagttagelser i den rebelske fristad Christiania, videre til landsbyen Oldrup i Østjylland, hvor han boede fra 1974 til 1981, til cirkusbilleder med dyr og mennesketyper, besøg hos Thylejrens spraglede personkreds i 1976 og med arbejder fra bl.a. ophold i metropolerne London og Berlin.

Alle steder har han hentet solid næring og efterfølgende transformeret sine iagttagelser til originale skitser, tegninger og malerier.

Dannelsesrejse på knallert

Mogens Gissel blev udlært reklametegner, men var udstyret med så sprælsk en fantasi, at det i længden med et sådant temperament forekom uforeneligt med løsningen af bundne opgaver på bureauet.B9743396Z.1_20130407193633_000+G0T2OP1T.1-0.jpg

Han tog på dannelsesrejse på sin lille knallert i Europa, sov i skove og grøftekanter, reddede sig et måltid mad i ny og næ og kvitterede for gæstfriheden med tegninger fra stedets lokaliteter. Aftjening af værnepligten og højskoleophold var ligeledes med til at forme det unge menneske, og en årelang undervisning på Aarhus Kunstakademi har holdt ham i åndelig vigør.

I et interview med denne anmelder sagde han for 10 år siden, at han var en maler uden pensionsalder, og de forløbne år bekræfter atter udsagnet. Hans malerier er forankret i traditionen, og han lader sig hellere påvirke af en kunstner, der er død for 100 år siden, end af en nutidig.

Forfatteren Peter Laugesen konkluderer i sit essay, der kommer vidt omkring, med en dobbelttydig tese:

»Mogens Gissel er alle tiders maler!«

Dels henviser vurderingen til hans håndværksmæssige og kunstneriske kunnen, dels til værkernes tidløshed.

Sans for det flygtige

Bogen er i bogstaveligste forstand en farverig og fortjent tribut til en kunstner, der ikke lader sig tyrannisere af nuet og heller ikke ønsker at være et ekko af omgivelserne. Det løber som en

rød tråd gennem hans personlighed og kunstværker, at han selv udstikker kursen.

Da han fik Eckersberg Medaillen, skete det med følgende begrundelse:

»Mogens Gissel har en særlig fornemmelse for maleri. Med håndelag og indføling har han været i stand til at omfatte og beskrive det flygtige, begrebet tid og tidens mest fremtrædende egenskab: Omskifteligheden – i sit værk.«

Anmeldelse: Eva Maria Jensen: Død og evighed i musikken

04-07-2011: Ph.d.-afhandling om døden og opstandelsen i musikken er blevet en fyldig bog. De akademiske regler fylder lidt for meget. Læs artikel

Anmeldelse: Hans Helge Madsen: Skæv og national

28-07-2009: Udvikling: Fremragende værk om byplanlægningen i 100 år. Læs artikel

Anmeldelse: Karl Aage Rasmussen: Musik i det tyvende århundrede

10-04-2011: Musikbog: Karl Aage Rasmussens rejsefører til de seneste 100 års musik er i særklasse vidende, engageret og ikke mindst inspirerende. Læs artikel

Anmeldelse: Teaterkritik med perspektiv

04-09-2009: Værdifuld og dybt fascinerende antologi af Frederik Schybergs teateranmeldelser. Læs artikel

Anmeldelse: Klaus P. Mortensen og May Schack (red.): DANSK LITTERATURS HISTORIE BIND 2 - 1800-1870

27-08-2008: Gyldendals nye litteraturhistorie fremstår mere og mere irrelevant for hvert bind. Men billedteksterne i bind 2 er gode. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...