Forskningsprojekt
Merete Bøge Pedersen:
Prostitutionen og Grundloven
Regulering af og debat om prostitution i Danmark i perioden ca. 1860-1906
Indb., Ill., 325 s., 250 kr.
Museum Tusculanums Forlag
Prostitution er et emne, som kan bringe sindene i kog. Det gælder aktuelt, hvor tilhængere og modstandere af erhvervet strides om, hvorvidt kunderne skal kriminaliseres. Og det gjaldt i perioden 1863-1906, som Merete Bøge Pedersen har valgt at stille skarpt på i et omfattende forskningsprojekt. Forfatteren er arkivar og forsker ved Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg, og som genren ph.d.-afhandling kræver, er hun gået til biddet med en grundighed i kildelæsning og dokumentation, som denne verdens Christoffer Guldbrandsener kunne lære noget af.
Selv om temaet er prostitution, er det synd at sige, at stoffet tilhører slagsen, som lokker husarerne til. Det er først og fremmest love, regler og vedtægter, der må holde for, og altså ikke selve prostitutionsmiljøet, som forfatteren har undersøgt i en tidligere udgivelse.
Bogens overordnede ærinde er at redegøre for, hvordan prostitutionen blev reguleret i Danmark fra 1863 til 1906. Den relativt snævre afgrænsning udspringer af, at i årene 1863 til 1874 blev der vedtaget en række love, der skulle regulere og kontrollere prostitutionen: De prostituerede blev anset for at være smittebærere, ikke bare hvad angår kønssygdomme, men også moralsk. Lovkomplekset, benævnt den reglementerede prostitutionslovgivning, var gældende frem til 1906.
Afhandlingens omdrejningspunkt er en analyse af prostitutionslovgivningen set i forhold til Grundloven. I den sammenkædning bliver begrebet den personlige frihed centralt, fordi prostitutionslovene greb ind i forhold til denne ellers grundlovssikrede ret. Offentlige fruentimmere blev heller ikke stillet for en dommer, når de overtrådte politiregulativerne, og politimestrene agerede som dømmende myndighed.
Prostitutionen og Grundloven er bygget op i to hoveddele. Førstedelen beskæftiger sig med prostitutionslovgivningen frem til 1874 og redegør for motiverne bag lovrækkens vedtagelse. Tillige gennemgås bestemmelserne vedrørende prostitution og retsgrundlaget for administrationen af prostitutionen før 1863. Delkonklusionen slår fast, at samtiden ikke var afklaret hverken om begrebet den personlige frihed, eller om hvorvidt prostitution skulle forbydes eller legaliseres. Ligesom i dag satte man sig imellem to stole, og de prostituerede blev tålt som et nødvendigt onde.
I bogens anden del gennemgås temaerne i den prostitutionsdebat, der fulgte i forlængelse af vedtagelsen af prostitutions-lovene. Forfatteren fremlægger et omfattende kildemateriale, der viser, hvordan tre emner hele tiden krydser hinanden: 1. lovgivning/jura, 2. moral, 3. hygiejne/ kønssygdomme. Endvidere belyses årsagerne til, at de prostituerede først i 1906 opnår rettigheder på lige fod med den øvrige befolkning.
To parter skiller sig ud i datidens prostitutionsdebat: Kontrolmodstanderne og kontroltilhængerne. De første gik ind for kvindernes ligeberettigelse og kritiserede, at de prostituerede skulle underkastes kontrol, mens kunderne gik ram forbi. Den anden fløj, kontroltilhængerne, var først og fremmest repræsenteret af lægerne og skiftende Højre-regeringer.
Noget tung og tør læsning er bogen, men med opsummeringer, (del)konklusioner og afsluttende resumé står hovedlinjerne klart. Jeg kan ikke anbefale den læge læser at konsumere værket fra a til z. Dertil er der som genren kræver for mange opremsninger, citater og henvisninger. Men de mange portrætter af dels debattens aktører, dels de offentlige fruentimmere afbildet på forbrydervis såvel en face som i profil, får siderne til at glide i en bog, som både typografisk og layoutmæssigt kan rose sig af sin æstetik.
I en tid, hvor alt skal gå stadig stærkere og hurtigere og mere skøjtende, glæder jeg mig over forskere, der er parate til at vie deres liv til at kortlægge hver en stump af et detail-område. I hvert fald når den sproglige formidling som her lykkes.
Har du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk



