Artiklens emner:

Anmeldelse: Undersøgelse: Danmark magtede ikke at modtage jødiske flygtninge

Opsigtsvækkende konklusion på undersøgelsen “Dansk Flygtningepolitik 1933-45”, hvoraf sidste og fjerde bind udsendes i næste uge.

Det danske velfærdssamfund magtede ikke at stille noget op mod de tyske jødeforfølgelser og det efterfølgende flygtningepres og problem herhjemme.

Sådan lyder den opsigtsvækkende konklusion i de fire selvstændige undersøgelser under fællesbetegnelsen “Dansk Flygtningepolitik 1933-45, som daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen iværksatte i 2000. Sidste bind “Udsendt til Tyskland”, forfattet af Lone Rünitz og Hans Kirchhoff, udkommer på Syddansk Universitetsforlag på den historiske dato onsdag den 29. august.

Jødiske asylsøgere udvist

Baggrunden for undersøgelsen var en offentlig diskussion af de danske myndigheders udvisning af jødiske asylansøgere under Besættelsen. Udvisningerne skete overvejende på dansk initiativ og blev undskyldt af nuværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i forbindelse med befrielsesjubilæet i maj 2005.

Velfærdsamfundet krævede en homogen befolkning, og myndighederne frygtede en stigende antisemitisme i Danmark, hvis der ankom et stort antal jødiske flygtninge, som konsekvent blev udvist allerede fra 1933, da Hitler kom til magten i Tyskland. Samtidigt var de danske embedsmænd bange for, at flygtningene skulle belaste samfundet økonomisk. Derfor trådte private organisationer til og varetog forplejningen af flygtningene, lyder det sammenfattende.

De øvrige bøger er “Et menneske uden pas er ikke noget menneske” (forfattet af Hans Kirchhoff), “Af hensyn til konsekvenserne” (Lone Rünitz) og “Demokratiets skyggeside” (Cecilia Felicia Stokholm Banke).

Statsinteresser foran humanisme

Bøgerne afslører, at Vestens mange dilemmaer omkring modtagelsen af mennesker på flugt ikke er et nyt fænomen. Den internationale flygtningepolitik er et samspil mellem humanisme og statsinteresser, hvor vægtskålen tipper til fordel for det sidste.

Forlaget oplyser, at serien er en advarsel mod at moralisere og gøre sig til dommer over fortiden, især den komplekse og modsætningsfyldte periode 1933-45.

Anmeldelse: Hans Kirchhoff og Lone Rünitz: UDSENDT TIL TYSKLAND

29-08-2007: Sober bog om Danmarks udvisninger af flygtninge under Besættelsen. Læs artikel

Anmeldelse: Lone Rünitz: Diskret ophold

15-04-2010: Som umiddelbart tilgængelig historieformidling er bogen ”Diskret ophold” glimrende. Redningen af i alt 320 jødebørn kom i stand efter stædigt pres fra danske kvindeorganisationer. Læs artikel

Nyhed: Bonderøve, Besættelsen og bare bryster

21-12-2009: Der er et alsidigt faghistorisk udvalg blandt årets udgivelser, men interessen for Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig slår igennem. Læs artikel

Anmeldelse: Sven Arvid Birkeland: TAGET AF TYSKERNE

06-11-2007: Bødler og ofre under den tyske besættelse. Læs artikel

Anmeldelse: Henning N. Larsen: Modstanden

01-05-2012: Nyt lys på Anden Verdenskrigs modstandskamp i Sønderjylland, hvor hjemmetyskernes holdning og adfærd kom til at forpeste forholdet mellem danske og tyske. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...