Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Johannes Andersen: De barnagtige | bog.guide.dk

Johannes Andersen: De barnagtige

Samfundsforskeren Johannes Andersen gør op med, hvad han ser som nutidens hengivelse til umoden overfladiskhed. Hans optimisme på fremtidens vegne havde dog ikke behøvet være nær så forsigtig.

Johannes Andersen: DE BARNAGTIGE

Rundt i den moderne uoverskuelighed

208 sider, 229 kr.

Hovedland

UDKOMMER I DAG

68-generationen står søreme i kø ved håndvasken for tiden. Alene i år er kommet både Ralf Pittelkows ”Mit liv som dansker”, Henrik Jensens ”Det ordentlige menneske” og nu samfundsforsker Johannes Andersens ”De barnagtige”.

De gør alle i vekslende grad op med, hvad de ser som nutidens tab af modenhed og sammenhængskraft, om man så må sige, til fordel for overfladisk selvoptagethed, talentshows i tv, Facebook, og hvad har vi?

Man kan gribe sig i at spekulere på, hvorfor centrale meningsdannere i deres generation har været så tilbageholdende med at sætte al den antiautoritære romantik og selvglæde til debat noget før.

Johannes Andersen har ikke Henrik Jensens hvæsende veloplagte kulturpessimisme, så underholdningsværdien i hans mere elskværdigt bekymrede bog er knap så stor.

Samtidig er han heller ikke mere bekymret end at han - dog uden den helt store dokumentation - fornemmer, at tiderne nok engang er ved at skifte, og at en ny interesse for modenhed, seriøsitet og fællesskab er ved at vise sig i horisonten.

Kompetente barbarer


Til gengæld er han alene i flokken om at lave en virkelig væsentlig og foruroligende kobling mellem den barnlighed, som vi umiddelbart kan se, og den barnlighed, som har sat sig igennem i, hvordan samfundet bliver forvaltet.

Ikke alene har samfundet i mangel på kvalificeret konkurrence i stigende grad fået rolle som barnepige, ikke blot for børn, men også for voksne, der ikke tør eller evner at blive det.

Selve forvaltningen er også mere og mere blevet overtaget af visionsløse, kontrolfikserede bureaukrater. »Teknisk kompetente barbarer«, som han kalder det.

Konsekvensen bliver dermed det paradoks, at velfærdsstaten holder op med at give borgerne flere muligheder, og frem for alt kommer det til at handle om at kontrollere det uregerlige folk. Deraf følger også, da barbarerne fordeler sig relativt jævnt på de fleste partier, at denne neo-velfærd grundlæggende er tværpolitisk og har fortsat sin fremmarch hen over diverse regeringsskifter.

Flugten fra friheden


Imidlertid lider Johannes Andersen tydeligvis af sin egen velfærdsgenerations udbredte håndskyhed over for liberalisme og markedsøkonomi, som derfor tildeles en betragtelig skurkerolle i forhold til barnagtiggørelsen af samfundet.

Man kunne lige så vel hævde, at en oppustet bureaukratisk neo-velfærd, der forsørger såvel forvaltere som klienter, snarere står i vejen for frihed såvel på markedet som i tilværelsen i øvrigt.

Hvilket fører til den anden væsentlige pointe, som han i mine øjne overser. Nemlig, at alle de nye flimrende medier og mere eller mindre virtuelle fællesskaber også kan være nøjagtig der, hvor alternativerne til barnagtighed og overkontrol kommer fra.

Hvis man finder dagens statsautoriserede fortolkning af public service-tv infantil og udsigtsløs, jamen så kan man jo bare høre Beethoven på Youtube og diskutere ham med ligesindede på Facebook.

Og hvis der i øvrigt er noget i samfundet at være vred over eller begejstret for, er der sammenlignet med for bare 10 år siden helt anderledes mange og ofte seriøse steder at få sine holdninger frem og ud.

Ny ordentlighed


Det er ikke nødvendigvis længere overladt til andre, i egne øjne anti-autoritære autoriteter at bestemme om, vi skal være voksne. Ligesom der i øvrigt heller ikke er nogen, der siger, at al den symbolpolitiske kontrolmani nødvendigvis er spor effektiv ude i virkeligheden.

Fordums gråmelerede nøjsomhed er der næppe nogen, der ønsker tilbage. Men kvaliteterne i traditionelle borgerdyder såvel som arbejderværdier, det, som Henrik Jensen i sin bog under ét kalder ordentlighed, kan sagtens vise sig at have overlevet langt dybere og stærkere, end mange i nyere tids formentlig mest selvovervurderende generation har kunnet forestille sig.

Anmeldelse af Lars Bo Bojesen - Tilblivelsen af myndighed. 5 Essays om etik og pædagogik

08-11-2014: ... Men fem essays om etik og pædagogik viser, hvordan hovedet måske kan sættes på igen. Læs artikel

Anmeldelse af Louise Brix Jacobsen m. fl. - Fiktionalitet

10-02-2014: Vellykket lærebog gør læseren klogere på den blanding af fortælling og fakta, som har gennemsyret kulturlivet i de senere år. Læs artikel

Anmeldelse af Jens Peter Christensen - Grundloven – atten fortællinger

26-10-2013: Hverken den personlige frihed eller den private ejendomsret er så ukrænkelige, som vi går og tror. Jens Peter Christensen fortæller vidende og engageret om den danske grundlov, som han trods alt er ganske glad for. Læs artikel

Anmeldelse: Rasmus Navntoft: Thomas Mann – på sporet af en ny humanisme

13-06-2012: I en lille bog Rasmus Navntoft bruger Thomas Manns  romaner som afsæt til en skarp, velskreven og aktuel kulturanalyse. Læs artikel

Anmeldelse: Ib Bondebjerg: Virkelighedsbilleder

11-02-2012: Ib Bondebjerg har begået en aldeles glimrende, men noget rutinepræget bog om dansk dokumentarfilm. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...