Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Jacques Rancière - Hadet til.. | bog.guide.dk

Det dunkelt sagte

Filosofi: Jacques Rancière har skrevet et interessant og originalt værk om eliternes forhold til demokratiet. Desværre gør han stoffet svært tilgængelig for alle, der ikke har en universitetsgrad i filosofi.

Jacques Rancière
HADET TIL DEMOKRATIET

175 sider, 150 kroner

Møllers Forlag


JACQUES RANCIÈRE
HADET TIL DEMOKRATIET
175 sider, 150 kroner
Møllers Forlag
 

B97382991Z.1_20131020180719_000+GLN7RE42.1-0.jpg

Det var unægtelig med nogen frygt og bæven, at jeg gav mig i kast med ”Hadet til demokratiet”. Jacques Rancière er ikke kun en fransk filosof rundet af den nymarxistiske skole, hvilket som regel borger for svært gennemtrængelig prosa.

Han er også discipel af den strukturelle marxist Louis Althusser, der i et psykotisk anfald dræbte sin hustru og senere erklærede sit forfatterskab for værdiløst. Det sidste kan man næppe fortænke ham i.

Men Althusser skal ikke lægges Rancière til last. Sidstnævnte har både foretaget et brud med læremesteren og skrevet en bog med ganske skarpe pointer.

Farlig individualitet

Det er tankevækkende, når Rancière med talrige og velvalgte eksempler illustrerer, hvordan det moderne demokratis elite promoverer synspunkter, som er fremmede for den befolkning, de angiveligt skulle repræsentere.

Et oplagt lokalt eksempel er den brede afsmag i den politiske klasse for, hvordan den danske befolkning sagde nej til diverse EU-tiltag, som de valgte politikere fandt uomgængelige.

I et sjældent koncist øjeblik opsummerer han den holdning, han foragter blandt den politiske overklasse:

»Individualiteten er god for eliterne, men bliver en katastrofe, hvis alle har adgang til den.«

Udemokratisk sprog

Imidlertid skriver Rancière studentikost og ustruktureret, og han kaster indforstået om sig med referencer til mere eller mindre obskure og ukendte teoretikere. Den indforståede form er en skam, for værket kunne og burde have været læseværdigt for menigmand.

Ingen tvivl om, at mange akademikere har svært ved at formidle deres viden og holdninger til et bredt publikum; skriver man om strengteori eller kvantefysik, er det ikke let at gøre sin forskning letforståelig.

Men gælder det demokratiets natur og berettigelse, bør der af åbenlyse årsager være en vilje og evne til at formidle argumenterne tilnærmelsesvist klart og tilgængeligt. Der fejler bogen – trods et kompetent forord af Rune Lykkeberg.

Overset bog

Finder man kritikken af det repræsentative demokrati og ideen om et mere direkte folkestyre interessant, kan man med fordel læse ”Det athenske demokrati – og vores” af Mogens Herman Hansen.

Denne bog har desværre ikke fået den opmærksomhed, den fortjener, men den fremlægger en noget mere klart formuleret kritik. Samt forbedringsforslag til den værste styreform – bortset fra alle de andre.

Anmeldelse: Jonathan Israel: A Revolution of the Mind

17-07-2010: Jonathan Israel hævder, at den radikale oplysning og den moderate oplysning udelukker hinanden. Der bør vælges side. Og han vælger den radikale. Læs artikel

Anmeldelse: Jesper Hoffmeyer: Overfladens dyb

05-04-2012: Ifølge Jesper Hoffmeyer giver verdenslitteraturen en bedre indgang til en forståelse af mennesket end videnskabelige teorier.Spørgsmålet er, om han ikke med sin seneste bog gør påstanden til skamme. Læs artikel

Anmeldelse: Eva Maria Jensen: Død og evighed i musikken

04-07-2011: Ph.d.-afhandling om døden og opstandelsen i musikken er blevet en fyldig bog. De akademiske regler fylder lidt for meget. Læs artikel

Anmeldelse: Merete Bøge Pedersen: Prostitutionen og Grundloven

08-02-2007: Hvad har prostitution og Grundloven med hinanden at gøre? En hel del ifølge en ny bog baseret på en ph.d.-afhandling. Læs artikel

Anmeldelse af Adam Smith - Teorien om de moralske følelser

18-10-2014: Adam Smiths første og temmelig oversete hovedværk foreligger nu på dansk. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...